Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
20/01-14   -   Pressemeddelelse

Højt kompetenceniveau på jobcentrene

Medarbejderne i landets jobcentre har generelt et højt uddannelsesniveau, to ud af tre har været ansat i en privat virksomhed, og den formelle og uformelle kompetenceudvikling er stor, viser ny undersøgelse.

Jobcentrene løfter en vigtig opgave på det danske arbejdsmarked. Derfor er der også et naturligt fokus på de ansattes kompetencer og baggrund. Ofte bliver jobcentrene eksempelvis kritiseret for at kende for lidt til virksomhedernes virkelighed. Men den kritik er forfejlet, viser ny undersøgelse fra KL.

Undersøgelsen peger nemlig på, at to ud af tre medarbejdere har en fortid i en privat virksomhed. Samtidig indhenter medarbejderne bl.a. deres viden om virksomhederne via kollegaer, personlig virksomhedskontakt og virksomhedsnetværk.

Samtidig er uddannelsesniveauet generelt højt: Næsten to ud af tre har som minimum gennemført en mellemlang videregående uddannelse, knap 20 procent har en erhvervsuddannelse, og 10 procent har en kort videregående uddannelse.

"Undersøgelsen afspejler, at jobcentrene har en bredt sammensat og relativt højtuddannet medarbejdergruppe, der løser en bred vifte af opgaver. Forhåbentlig kan det være med til at punktere den urimelige kritik, de ansatte i jobcentrene har måtte lægge ryg til de senere år," siger Jacob Bundsgaard, formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg.

Også graden af efteruddannelse og kompetenceudvikling er stor på jobcentrene. KL-undersøgelsen viser fx, at lidt mere end halvdelen af alle medarbejdere har videreuddannet sig i det formelle efter- og videreuddannelsessystem.
Undersøgelsen peger dog også på, at det formelle efter-og videreuddannelsessystem ikke i tilstrækkelig grad lever op til de behov, medarbejderne og kommunerne har.

Fx svarer omkring to-tredjedele af lederne, at det har været nødvendigt at oprette egne kompetenceudviklingsforløb eller søge hjælp i det private, fordi det formelle system ikke har udbudt de efterspurgte kurser eller ikke været fleksibel nok i tilrettelæggelsen.

"KL har tidligere peget på, at efter- og videreuddannelsessystemet i for ringe grad er tilpasset den kommunale virkelighed. Udbuddet passer ofte ikke til efterspørgslen," siger Jacob Bundsgaard og fortsætter:

"Medarbejderne på jobcentrene efterlyser især anvendelsesorienteret kompetenceudvikling om lovgivning og coaching/samtaleteknikker, herunder empowerment og hvordan man griber den svære samtale an. Det er vigtigt, at sådanne faglige redskaber også kan opnås i det formelle system. Vi har derfor i vores uddannelsesudspil fra sidste år bl.a. foreslået, at efteruddannelsen i højere grad knyttes til praksis, og at underviserne skal have dokumenteret, ajourført praksiserfaring."

Læs hele KL's undersøgelse af kompetencerne i jobcentrene i den vedhæftede rapport.

Relevant information

Læs mere om KL's uddannelsesudspil: Udvikling gennem bedre uddannelser
http://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_60832/cf_202/Udvikling_gennem_bedre_uddannelser_-_udspil.PDF


Pressekontakt

Line Oxholm Thomsen
Pressekonsulent
  +45 33 70 35 36
  +45 33 70 33 33

Firma

KL
Weidekampsgade 10, Postboks 3370
2300 København S, Danmark

  33 70 33 33
  29 62 40 80

http://www.kl.dk

Modtag nyheder fra KL på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire