Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
22/01-14   -   Pressemeddelelse

Behov for øget sammenhæng inden for turisme

KL er enig med regeringen i, at der er behov for at styrke sammenhængen i turismeindsatsen i Danmark, der hidtil har været karakteriseret ved mange aktører. Men KL savner et fokus på det lokale turismeniveau.

Regeringens vækstplan for turisme indeholder i alt 23 forslag, der skal styrke turisme i Danmark. Regeringen ønsker en mere sammenhængende turismeindsats på tværs af kommuner og regioner og en styrkelse af uddannelses- og kvalitetsniveauet inden for særligt kystturismen, som taber store markedsandele pga. det danske omkostningsniveau og lave serviceniveau.

"Vi deler regeringens synspunkt om at styrke turismen i Danmark. Det skal vi gøre ved både at fokusere på at vende den negative udvikling i kyst- og naturturismen, men også ved at forbedre produkternes kvalitet og serviceniveau over for gæsterne i Danmark," siger Jacob Bundsgaard, formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg.

Regeringen lægger derudover op til at samle turismeindsatsen i færre enheder ved at etablere et nationalt turismeforum og oprette tre nye udviklingsselskaber for hhv. kyst- og naturturisme, erhvervs- og mødeturisme og storbyturisme.


"Der er behov for at styrke sammenhængen i turismeindsatsen i Danmark, der hidtil har været karakteriseret ved mange aktører med varierede turismeindsatser. KL hilser derfor regeringens initiativ til et nationalt turismeforum, der skal fastlægge en national strategi for turisme, velkomment," siger Jacob Bundsgaard og fortsætter:

"Men vi mener generelt, at man skal bygge videre på det, der virker. Derfor har vi svært ved at se etableringen af tre nye udviklingsselskaber som en styrkelse af den regionale turismefremmeindsats, hvis man også fortsat skal opretholde de nuværende seks regionale turismeselskaber."

Jacob Bundsgaard ærgrer sig desuden over, at kommunerne, som i princippet er den største aktør og bidragsyder på turismeområdet i Danmark, ingen central rolle har i regeringens vækstplan i turisme. Fx mangler der en plan for, hvordan den lokale turismeindsats skal spille sammen med den fremtidige regionale turismeindsats:

"KL opfordrer derfor regeringen til at indgå i en tættere dialog med os om repræsentationen af det lokale turismeniveau i det nationale turismeforum og de tre nye turismeudviklingsselskaber. Det vil være medvirkende til, at der også fremover skabes et lokalt ejerskab til turismeindsatserne i Danmark."

Pressekontakt

Line Oxholm Thomsen
Pressekonsulent
  +45 33 70 35 36
  +45 33 70 33 33

Firma

KL
Weidekampsgade 10, Postboks 3370
2300 København S, Danmark

  33 70 33 33
  29 62 40 80

http://www.kl.dk

Modtag nyheder fra KL på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire