Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
11/02-14   -   Pressemeddelelse

KL har ansat ny kommunikationschef

KL har ansat 47-årige Ida Thuesen Nielsen som ny kommunikationschef. Ida Thuesen Nielsen kommer fra en stilling som kommunikationschef i BUPL. Hun har tidligere siddet i lignende stillinger i Amnesty International og WWF Verdensnaturfonden.

"Vi er meget glade for ansættelsen af Ida Thuesen Nielsen. Ida har 12 års erfaring som kommunikationschef i politisk styrede medlemsorganisationer, og hun har alle forudsætninger for at kunne bidrage til at videreudvikle KL's kommunikation." siger administrerende direktør Kristian Wendelboe.

Blandt de første, store opgaver, Ida Thuesen Nielsen skal kaste sig over, er Kommunalpolitisk Topmøde til marts, hvor KL får ny bestyrelse. Desuden er der en række kommunikationsopgaver knyttet til implementeringen af folkeskolereformen, som træder i kraft efter sommerferien.

"Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang med arbejdet. KL er en af landets vigtigste og mest indflydelsesrige interesseorganisationer, og jeg glæder mig til at præge KL's kommunikation i samarbejde med de mange dygtige medarbejdere, der er i KL-huset, og i et tæt samspil med det kommende formandskab og bestyrelse," siger Ida Thuesen Nielsen.

Hun afløser Line Aarsland, der efter nytår skiftede til en stilling som kommunikationsdirektør i Egmont.

Ida Thuesen Nielsen er uddannet cand. mag. i litteraturvidenskab, medievidenskab og retorik fra Københavns Universitet. Hun har første arbejdsdag på mandag, den 17. februar.

Pressekontakt

Jonas Heltberg
Pressechef
  2962-4080
Birthe Rytter Hansen
Chefkonsulent
  3370-3330

Firma

KL
Weidekampsgade 10, Postboks 3370
2300 København S, Danmark

  33 70 33 33
  29 62 40 80

http://www.kl.dk

Modtag nyheder fra KL på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire