Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
21/03-14   -   Pressemeddelelse

Martin Damm er ny formand for KL

KL's nye bestyrelse har netop konstitueret sig. Kalundborgs borgmester Martin Damm (V) bliver KL's nye formand, mens Erik Nielsen (S), borgmester i Rødovre Kommune, bliver ny næstformand.

Torsdag eftermiddag konstituerede KL's nye bestyrelse sig. Dermed er 17 medlemmer og en ny formand og næstformand klar til at samle og repræsentere kommunerne i den kommende valgperiode.

KL's nye formand bliver Martin Damm (V), borgmester i Kalundborg Kommune.

"Der er valgt en ny bestyrelse, ikke én mand. Det er en stærk bestyrelse, som jeg er glad for at stå i spidsen for, og som er klar til at tage fat på de kommende fire års udfordringer. Det er vigtigt med et samlet KL, som alle kommuner, både store og små, kan se sig selv i. Som formand skal jeg ikke kun samle 98 forskellige kommuner, men også repræsentere en bestyrelse med en bred palet af politiske partier. Det er en spændende udfordring. Og udgangspunktet er, at vi står allerstærkest, når vi står samlet," siger Martin Damm.

De politiske udvalg:
Samtidig har bestyrelsen udpeget formænd og næstformænd for KL's seks politiske udvalg.

De nye formænd og næstformænd er:

Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget:
Formand Jacob Bundsgaard (S), borgmester i Aarhus Kommune.
Næstformand Preben Andersen (DF), byrådsmedlem i Skive

Børne- og Kulturudvalget:
Formand Anna Mee Allerslev (R), beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune
Næstformand Rikke Lauritzen (EL), medlem af Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune

Social- og Sundhedsudvalget:
Formand Thomas Kastrup-Larsen (S), borgmester i Aalborg Kommune
Næstformand Anne Møllegaard Mortensen (DF), byrådsmedlem i Faaborg-Midtfyn Kommune

Teknik- og Miljøudvalget:
Formand Jørn Pedersen (V), borgmester i Kolding Kommune
Næstformand Peter Sørensen (S), borgmester i Horsens Kommune

Løn- og Personaleudvalget:
Formand Michael Ziegler (K), borgmester i Høje-Taastrup Kommune.
Næstformand Steen Christiansen (S), borgmester i Albertslund Kommune

Internationalt Udvalg:
Formand Thomas Adelskov (S), borgmester i Odsherred Kommune.
Næstformand Jens Ive (V), borgmester i Rudersdal

KL's formandsskab:
På det konstituerende bestyrelsesmøde nedsatte bestyrelsen også et formandsskab, der består af KL's formand og næstformand samt yderligere tre bestyrelsesmedlemmer.

Formandskabet rådgiver bestyrelsen og kan træffe beslutninger i sager, som bestyrelsen overdrager til formandskabet.

Formandsskabet består af:
KL's formand Martin Damm (V), KL's næstformand Erik Nielsen (S), Carl Christian Ebbesen (DF), Anna Mee Allerslev (R) og Mette Touborg (SF).

Desuden deltager formanden for KL´s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg Jacob Bundsgaard i formandskabets møder.

Pressekontakt

Line Oxholm Thomsen
Pressekonsulent
  +45 33 70 35 36
  +45 33 70 33 33

Firma

KL
Weidekampsgade 10, Postboks 3370
2300 København S, Danmark

  33 70 33 33
  29 62 40 80

http://www.kl.dk

Modtag nyheder fra KL på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire