Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
30/04-14   -   Pressemeddelelse

Godt med fokus på den ledige og afbureaukratisering i beskæftigelsesudspil

Den enkelte ledige skal i centrum, og fokus skal være på at matche ledige med job. Det er fornuftigt, lyder det fra KL i en kommentar til regeringens beskæftigelsesudspil, der offentliggøres senere onsdag.

Ifølge flere medier lancerer regeringen i dag et udspil til en beskæftigelsesreform. KL finder, at de foreløbige udmeldinger indeholder flere gode takter.

"KL har længe talt for behovet for reformer, der kan sikre kvalificeret arbejdskraft, som er afgørende for at understøtte vækst. Derfor er det godt, at regeringen nu fremlægger sit udspil til en beskæftigelsesreform med fokus på kerneopgaven - at få de ledige i job," siger KL's formand Martin Damm.

"Kommunerne har længe efterspurgt en mere fleksibel og individuel indsats, målrettet uddannelse og større fokus på virksomhedernes efterspørgsel. Vi håber, at regeringens udspil har netop disse elementer som omdrejningspunkt."

KL-formanden roser desuden, at regeringen tilsyneladende i udspillet lægger vægt på en meget tiltrængt afbureaukratisering af beskæftigelsesindsatsen.

Ifølge medierne lægger regeringen dog op til, at a-kasserne skal overtage en større del af ansvaret for de forsikrede ledige de første seks måneder af et ledighedsforløb. Såfremt dette fremgår af teksten i reformforslaget, finder KL det yderst problematisk.

"Det vil betyde, at regeringens udspil ikke er i overensstemmelse med principperne om, at beslutningskompetence og økonomisk ansvar skal følges ad. Det er afgørende vigtigt, at kommunerne til enhver tid har mulighed for at beslutte den nødvendige indsats for alle ledige. Lander man på en model, hvor a-kasserne har det primære ansvar, bliver det svært at leve op til hensigten om at skabe de bedst tænkelige muligheder for de ledige i hele landet," siger Martin Damm.

KL ser frem til at nærlæse det samlede udspil ved offentliggørelsen senere i dag.

Pressekontakt

KL's pressevagt
  +45 33 70 33 33

Firma

KL
Weidekampsgade 10, Postboks 3370
2300 København S, Danmark

  33 70 33 33
  29 62 40 80

http://www.kl.dk

Modtag nyheder fra KL på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire