Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/05-14   -   Pressemeddelelse

Ny tiltrængt retning for psykiatrien

Med den nye handlingsplan for psykiatrien cementerer regeringen en ny fælles retning baseret på ligeværd, lyder det fra KL.

Regeringens længe ventede handlingsplan for psykiatri indeholder et nødvendigt fokus på forebyggelse, tidlige indsatser, indsatser i almenområdet samt behandling og rehabilitering i regioner og kommuner. Det er positivt, mener Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL's Social- og Sundhedsudvalg.

"Jeg vil gerne rose regeringen for at forfølge det fokusskifte, som blev adresseret i regeringens psykiatriudvalg. Det præger den nye handlingsplan og vil forhåbentlig betyde, at mennesker med psykiske lidelser vil opleve at blive mødt på en anden måde i fremtiden. Vi er nødt til at investere i tidligere løsninger, hvis vi skal komme nogle af de mange udfordringer på området i møde. Her spiller kommunerne en afgørende rolle. Samtidig har vi brug for at udbygge de kommunale rehabiliteringsindsatser, så de bliver mere fleksible," siger han.

KL havde dog gerne set, at kommunerne i højere grad indgik som en del af løsningen - også i vægtningen af initiativer. For selvom de forebyggende, tidlige og rehabiliterende indsatser er behandlet i handleplanen, er der en klar overvægt af fokus på den psykiatriske behandling på sygehus og i de ambulante enheder. Som led i handlingsplansarbejdet har regeringen nemlig fundet 1,6 mia. nye kroner, som primært skal gå til behandlingspsykiatrien.

"Det er glædeligt, at sundhedsministeren har fundet midler til at investere i psykiatrien. Det har alle parter længe efterlyst, og det vil givet have afsmittende effekter for den kommunale indsats. Men vi må ikke glemme, at den behandlingsrettede indsats skal hænge sammen med rehabiliteringsindsatsen. Mennesker med psykiske lidelser kan komme sig, og det skal vi arbejde ud fra, uanset hvilken gren af den samlede indsats, vi repræsenterer. Desværre tilgodeser planen ikke, at en god indsats over for den enkelte borger i høj grad kræver tre ben; sundhedsvæsenet, borgerne og deres pårørende samt kommunerne," siger Thomas Kastrup-Larsen og fortsætter:

"Derfor vil vi gå i dialog med regeringen om, hvordan vi finder ressourcerne til at opruste rehabiliteringsindsatsen sammen med de andre aktører på området."

Pressekontakt

KL's pressevagt
  +45 33 70 33 33

Firma

KL
Weidekampsgade 10, Postboks 3370
2300 København S, Danmark

  33 70 33 33
  29 62 40 80

http://www.kl.dk

Modtag nyheder fra KL på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire