Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
18/06-14   -   Pressemeddelelse

KL glæder sig over aftale om rammerne for beskæftigelsesreform

Den netop indgåede aftale om en beskæftigelsesreform giver et godt grundlag for, at kommunerne kan styrke indsatsen for at få flere ledige i arbejde i et tæt samarbejde med a-kasserne.

Det siger KL's formand Martin Damm i en kommentar til aftalen mellem regeringen og Venstre om "Vækstplan 2014 - Danmark helt ud af krisen".

Som en del af aftalen er der enighed om, at den nuværende struktur, hvor kommunerne har det fulde myndighedsansvar for alle ledige, fastholdes uændret. Og det hilser KL velkommen:

"Det er klogt at fastholde kommunerne som ansvarlig politisk myndighed. Det betyder, at det politiske og det økonomiske ansvar følges ad. Og det betyder, at beskæftigelsespolitikken tilrettelægges i sammenhæng med andre kommunale opgaver som sundhed, uddannelse og sociale foranstaltninger. Så det vil jeg gerne kvittere for," siger Martin Damm.

Han understreger, at a-kasserne fortsat vil spille en central rolle i indsatsen for at få ledige tilbage i arbejde.

"Jeg ser frem til, at det gode samarbejde, de kommunale jobcentre og a-kasserne har med hinanden, kan blive videreført og styrket," siger Martin Damm.

Han glæder sig samtidig over, at regeringen og Venstre har aftalt, at indsatsen for de ledige skal styrkes, blandt andet ved at målrette uddannelse mod jobåbninger på arbejdsmarkedet og ved at styrke dialogen mellem virksomheder og jobcentre.

"I kommunerne har vi længe efterspurgt en mere fleksibel og individuel indsats. Og vi har kritiseret, at der bruges for mange penge på uddannelse, som ikke er rettet mod at få de ledige i arbejde. Aftalen mellem regeringen og Venstre trækker også på disse punker i den helt rigtige retning," siger Martin Damm.

Pressekontakt

Jonas Heltberg
Pressechef
  2962-4080

Firma

KL
Weidekampsgade 10, Postboks 3370
2300 København S, Danmark

  33 70 33 33
  29 62 40 80

http://www.kl.dk

Modtag nyheder fra KL på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire