Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/06-14   -   Pressemeddelelse

Reform sikrer bedre indsats for de ledige

KL er meget tilfreds med det forlig om en reform af beskæftigelsesindsatsen, som regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er blevet enige om.

"Det er meget positivt, at et bredt politisk flertal er blevet enige om en række forandringer, der trækker i den rigtige retning, så vi får en mere individuel indsats, mere uddannelse med jobfokus og en endnu tættere kontakt til virksomhederne," siger Jacob Bundsgaard, formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg.

"Med aftalen er der forhåbentlig sikret politisk ro om beskæftigelsessystemet mange år fremover. Nu ligger rammerne fast, og vi kan komme i gang med de forandringer, der er brug for," siger Jacob Bundsgaard.

"Jeg er tilfreds med, at balancen mellem jobcentre og A-kasserne i den nuværende organisatoriske struktur fastholdes. Det vil sikre, at det gode samarbejde mellem kommunerne og a-kasserne kan blive udbygget," siger Jacob Bundsgaard, der samtidig roser regeringen og forligspartierne for, at der afsættes midler til kompetenceudvikling af medarbejderne i jobcentrene

"KL bakker op om en refusionsomlægning, så kommunerne får en endnu større tilskyndelse til at få ledige i arbejde. De byrdemæssige konsekvenser af omlægningen er meget store. Det er derfor helt nødvendigt, at man vil imødegå de byrdemæssige konsekvenser ved at lave ændringer i udligningssystemet," understreger Jacob Bundsgaard.

Han understreger, at KL lægger stor vægt på, at der i udmøntningen af forliget gennemføres en omfattende regelforenkling og afbureaukratisering.

"Der lå i regeringens oprindelige udspil nogle meget ambitiøse tanker i forhold til afbureaukratisering, blandt andet om at gennemskrive hele loven og afskaffe de obligatoriske bindinger på jobcentrenes opgaver. Når reformen føres ud i livet, er det afgørende, at de tanker bliver realiseret, så vi kan tilrettelægge en mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats," slutter Jacob Bundsgaard.

Pressekontakt

Jonas Heltberg
Pressechef
  2962-4080

Firma

KL
Weidekampsgade 10, Postboks 3370
2300 København S, Danmark

  33 70 33 33
  29 62 40 80

http://www.kl.dk

Modtag nyheder fra KL på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire