Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/10-14   -   Pressemeddelelse

Ros til miljøministerens naturplan

Kommunerne har en central rolle i den netop offentliggjorte Naturplan Danmark, og vi glæder os til at komme i gang, siger Jørn Pedersen, formand for KL's Teknik- og Miljøudvalg.

Miljøminister Kirsten Brosbøl offentliggjorde mandag Naturplan Danmark, der er en del af regeringsgrundlaget. Det centrale nye forslag handler om at etablere et Grønt Danmarkskort, hvor kommunerne får en central rolle. Planens formål er at skabe en mere og bedre sammenhængende natur. Jørn Pedersen, formand for KL´s Teknik- og Miljøudvalg, er begejstret:

"Ministeren har selv kaldt dette sit svendestykke, og jeg er helt enig. Det er et godt ministerinitiativ, som vi i kommunerne glæder os til at komme i gang med," siger Jørn Pedersen og fortsætter:

"Det Grønne Danmarkskort kommer primært til at bestå af de arealer, som kommunerne udpeger i deres kommuneplaner hvert fjerde år. Vores nye opgave består i at forbedre den udpegning, vi har arvet fra amterne. Der vil være et krav om større faglig tyngde i arealudpegningerne, og kommunerne kan også med planlægningen sikre større synergi ift. landdistriktsudvikling, turisme og klimasikring."

I planen er der store ambitioner for den direktivbunde naturindsats på private arealer. Frem mod 2020 forventer miljøministeren gennem en række indsatser at etablere tusindvis af hektar ny natur, hvortil der afsættes 195 mio. kr. til at komme i gang.

"Det er helt afgørende, at de nye midler målrettes, så de anvendes bedst muligt. Men kommunernes omfattende erfaringer med store vådområde- og naturprojekter viser, at der er gode muligheder for også at udvikle win-win løsninger for friluftsliv og vandmiljø. Da den direktivbundne vand- og naturindsats frem mod 2020 påhviler kommunerne, forventer vi også, at kommunerne får råderet over en stor del af midlerne til lodsejerkompensation og anlægsudgifter," siger Jørn Pedersen.

Miljøministeren fremhæver Den Danske Naturfond som et vigtig redskab til et etablere mere ny natur.

"Vi ser frem til samarbejdet med Den Danske Naturfond, som vi gerne vil etablere et proaktivt samarbejde med. Det vil være oplagt at koble fonden med kommunernes erhvervsnetværk og grønne råd, hvor vi samler lodsejere og grønne organisationer. Den nylige succes med vandrådene viser, at lokale løsninger giver et helt andet ejerskab end tvungne løsninger. Det er også helt afgørende, når man på frivillig basis skal etablere ny natur," slutter Jørn Pedersen.

Pressekontakt

KL's pressevagt
  +45 33 70 33 33

Firma

KL
Weidekampsgade 10, Postboks 3370
2300 København S, Danmark

  33 70 33 33
  29 62 40 80

http://www.kl.dk

Modtag nyheder fra KL på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire