Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
01/12-14   -   Pressemeddelelse

Kommuner overholder økonomiaftale med kirurgisk præcision

Kommunerne har til punkt og prikke overholdt økonomiaftalen for 2015. Det viser en opgørelse af kommunernes budgetter, som Økonomi- og Indenrigsministeriet og KL i fællesskab har foretaget.

Resultatet bekræfter konklusionen i den foreløbige opgørelse, som KL foretog umiddelbart efter afslutningen på kommunernes budgetlægning.

"Det er et flot budgetresultat, vi i fællesskab er nået frem til. Vi har ramt det aftalte niveau med kirurgisk præcision. Det viser endnu engang, at kommunerne i de her år yder et stort bidrag til at sikre den samfundsøkonomiske balance i landet," siger KL's formand Martin Damm.

Opgørelsen viser, at serviceudgifterne ligger 172 mio. kr. under det aftalte niveau, mens anlægsudgifterne er 171 mio. kr. over. Alt i alt betyder det, at kommunernes udgifter er ca. en mio. kr. under det niveau, KL og regeringen aftalte for 2015.

"At vi kan ramme det aftalte budgetniveau med så lille en afvigelse er imponerende, når man tænker på, at 98 kommuner har koordineret budgetter for over 250 mia. kr.", siger Martin Damm.

"Jeg vil ikke lægge skjul på, at det på anlægsområdet har været en stor udfordring at få udgifterne bragt ned. Mange kommuner har udskudt vigtige projekter, og jeg håber, at regeringen vil være lydhør over for kommunernes anlægsbehov, når vi til sommer skal forhandle om økonomien for 2016," siger Martin Damm.

Fakta
Kommunernes budgetter for 2014 indeholder følgende hovedudgiftsposter:
Serviceudgifter: 234,5 mia. kr.
Anlægsudgifter: 17,7 mia. kr.

Pressekontakt

Morten Mandøe
Kontorchef
  3370-3410
KL's pressevagt
  +45 33 70 33 33

Firma

KL
Weidekampsgade 10, Postboks 3370
2300 København S, Danmark

  33 70 33 33
  29 62 40 80

http://www.kl.dk

Modtag nyheder fra KL på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire