15/12-14   -   Pressemeddelelse

Velfærd i forandring sætter sit præg på overenskomstforhandlinger

I dag udveksler KL overenskomstkrav med personaleorganisationerne. Dermed er forhandlingerne om nye overenskomster for mere end 500.000 medarbejdere i gang.

Når KL i dag udveksler krav med personaleorganisationerne om fornyelsen af overenskomster og aftaler for de kommunale medarbejdere, skal det ses i det lys, at vores velfærd er i forandring. Det stiller nye krav til arbejdsmarkedet.

"Hvis vi skal lykkes med fortsat at løfte velfærdsopgaverne i takt med udviklingen, er vi nødt til at indrette det kommunale arbejdsmarked mere fleksibelt, så der i højere grad bliver mulighed for at tænke i helheder og tværfagligt samarbejde. Og som vi ser det, er der derfor et behov for at tilpasse de kommunale overenskomster, så de følger og understøtter den udvikling, der er i gang."
Sådan siger KL's hovedforhandler Michael Ziegler, formand for KL's Løn- og Personaleudvalg.

Velfærdssamfundet forandrer sig på den måde, at velfærd fx i dag i langt højere grad skabes sammen med borgerne. Det ses bl.a. i ældreplejen, hvor der bliver arbejdet med hverdagsrehabilitering. Men også teknologi og digitalisering har stor betydning for den velfærd, som kommunerne leverer. Det har alt sammen stor betydning for medarbejderrollerne og giver nye forventninger til medarbejdernes faglige og personlige kompetencer.

KL går til forhandlingsbordet med tre hovedkrav, der skal imødekomme forandringerne.
For det første lægger KL op til, at vi får færre og bredere overenskomster end de mere end 100 overenskomster, der i dag findes på det kommunale arbejdsgiverområde. For overenskomststrukturen har betydning for, hvordan medarbejderne kan arbejde på tværs af institutioner og sektorområder.

På rengøringsområdet er der fx tre forskellige overenskomster, der dækker den samme type arbejde. En medarbejder, der gør rent i en borgers hjem, skal ansættes efter én overenskomst. En medarbejder, der gør rent på et plejecenter, skal ansættes efter en anden overenskomst. Og en medarbejder, der gør rent på en daginstitution, skal ansættes efter en helt tredje.

"De mange overenskomster giver et unødvendigt stort og bureaukratisk administrationsgrundlag og hører til en tid, hvor arbejdet var mere statisk, og hvor man kun havde én jobfunktion. Hvis man slanker antallet af overenskomster, vil det blive langt mere fleksibelt at tilrettelægge arbejdet på den enkelte arbejdsplads i forhold til de aktuelle behov," siger Michael Ziegler.

For det andet ønsker KL mere ensartede arbejdstidsregler. Problemet findes i dag især på døgnområdet, fx ældreplejen og de sociale døgninstitutioner, hvor der jo skal være personale hele døgnet. Her skal lederne håndtere medarbejdere med mange forskellige med mange forskellige arbejdstidsregler, hvilket gør det svært at planlægge arbejdet.

"Når medarbejdere på samme arbejdsplads, skal arbejde tæt sammen for at løse en fælles opgave og fx indgå i samme vagtplan, så mener vi også, at disse medarbejdere skal have ens arbejdstidsregler," siger Michael Ziegler.
For det tredje ønsker KL bedre rammer for det lokale samarbejde.

"Vi er nødt til at se på, hvordan vi får MED og TR-systemet til at fungere bedre, så det følger med den udvikling, som vi ser på de kommunale arbejdspladser. Fx ønsker vi i kommunerne, at de lokale rammer for samarbejdet skal aftales mellem de parter, der skal deltage i samarbejdet - det vil sige kommunens ledelse og repræsentanter for medarbejderne, der selv er ansat i kommunen. Og vi ser også en udvikling af uddannelsen af tillidsrepræsentanter, så uddannelsen afspejler udviklingen i tillidsrepræsentantens rolle," siger Michael Ziegler.