Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
02/03-11   -   Pressemeddelelse

Nyt kontroversielt videnskabeligt bevis: Tobak øger arbejdsevnen

Overraskende gennembrud efter 40 års forskning: Efter mange års negative mediekampagner for at gøre rygning og rygere upopulære i verden, dukker den amerikanske regering op med en stor analyse med det overraskende resultat:

Rygning og nikotin har en markant positiv effekt på hjernens arbejdspræstationer.

Nikotin får hjernen til at fungere bedre på en række områder, siger forskerne - som en optimeret computer. Det gælder især, når leveringsmetoden er rygning, men også når der er tale om røgfri nikotin.

De positive effekter på hjernen kan ifølge forskerne være det, der får folk til at begynde på at ryge fast - og årsagen til, at det er svært at holde op igen.

Det er US-regeringens National Institute on Drug Abuse, der står bag analysen, som omfatter 48 forskellige kontrollerede menneskelige laboratorieforsøg.

Analysen viser, at rygere og andre nikotin-brugere præsterer signifikant bedre i en række arbejdssituationer. Effekten er særlig udtalt på områderne koncentration, opmærksomhed, præcision, arbejdshukommelse, hurtighed og i mindre grad på motorik.

Det fremgår videre af analysen, at der formentlig er mange flere områder, som nikotinen booster effekten på, grovmotorik, langtidshukommelse, semantisk hukommelse, regning & kompleksberegning samt beslutningsopmærksomhed - men forskerne vil ikke konkludere noget nærmere om dette, fordi der endnu ikke er lavet nok standardiserede forsøg på disse områder.

Nikotinforsøg viser også, at rygere kan holde koncentrationen i længere tid end deres ikke-rygende kolleger i arbejdssituationer - andre forsøg viser, at rygere og nikotinbrugere opnår markant bedre resultater i bil- og flysimulatorer.

Forskerne er sikre på konklusionen, fordi nikotinens effekt er målt både i rygere og ikke-rygere efter de strengeste videnskabelige principper: Placebo-kontrollerede, dobbelt-blindede forsøg, der er replikerede i testlaboratorier over hele verden igennem 40 år.

Analysen stiller spørgsmål ved de mange rygeforbud på arbejdspladser, der er indført i Europa de sidste par år, herunder i Danmark. Det har med stor sandsynlighed en negativ effekt på arbejdsproduktiviteten at forbyde rygning på virksomheder med mange rygere.

Analysen er publiceret af National Institute of Drug Abuse.

Relevant information

http://dengulenegl.dk/blog/?p=2675


Pressekontakt


Firma

Klaus K blog
Holgersvej
2920 Charlottenlund, Danmark

  26271954
  26271954

http://dengulenegl.dk/blog/

Modtag nyheder fra Klaus K blog på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire