Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
21/07-10   -   Pressemeddelelse

Flere "energiske" kvinder

Danmark går sammen med USA i initiativet C-3E initiativ, der skal få flere unge kvinder til at søge uddannelser inden for vedvarende energi og grøn teknologi.

C-3E initiativet (Clean Energy Education & Empowerment) blev præsenteret i går i forbindelse med den første 'Clean Energy Ministerial' i Washington. Initiativet er skabt af den amerikanske vice-energiminister Kristina M. Johnson, selv tidligere forsker, iværksætter og dekan på det højt ansete Duke University. Klima- energi og ligestillingsminister Lykke Friis har sammen med Kristina M. Johnson lanceret initiativet i Washington.

Kernen i initiativet er at få en række førende kvinder inden for videnskab, teknologi, matematik og ingeniørfaget til at fungere som rollemodeller - blandt andet igennem arrangementer på universiteter verden over. Kvinder er stærkt underrepræsenteret i naturvidenskabelige fag. For at gennemføre den grønne revolution skal hele talentmassen anspores og bidrage. Hos de mange dygtige kvinder verden over ligger der et stort potentiale, som i dag ikke bringes i spil.

Lykke Friis fremhævede på dagens præsentation sammen med Kristina M. Johnson sine ambitioner for initiativet:

"En tredjedel af de danske clean-tech virksomheder har oplevet problemer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Her er det oplagt at mobilisere flere kvinder. Hvis ikke vi trækker på alle vores kloge hoveder, både mænd og kvinder, risikerer vi at få svært ved at gennemføre den store omstilling fra fossile brændsler til ren energi, som i sidste ende er målet."

En af grundtankerne bag initiativet er, at verden kun kan knække den grønne kode, hvis vi trækker på hele talentmassen.

Klima-, energi- og ligestillingsminister, Lykke Friis, siger:
"Hvis tendensen fortsætter med at få unge kvinder søger ind på klima- og clean tech uddannelser, er det ikke alene et potentielt ressourcespild. Det underminerer også Danmarks ambition om at blive en grøn IQ-magnet."

Udover Danmark og USA har blandt andet også Sydafrika, Storbritannien og de Arabiske Emirater tilsluttet sig C-3E initiativet, der således spænder globalt.

Lykke Friis fortsætter sin rejse i USA og Mexico de næste dage og skal blandt andet mødes med én af af præsident Obamas rådgivere (onsdag d. 21. juli) for at diskutere ligestilling og med FN's generalsekretær, Ban Ki-Moon, for at drøfte de internationale klimaforhandlinger (torsdag d. 22. juli).

Relevant information

http://www.kemin.dk


Pressekontakt


Firma

Klima- og Energiministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K, Danmark

  40 37 73 23

http://www.kemin.dk

Modtag nyheder fra Klima- og Energiministeriet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire