Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
29/10-10   -   Pressemeddelelse

Stærkt ansøgerfelt til unikt F&U-program

Centrale danske styrkepositioner indenfor klima- og energiteknologi er med i den første ansøgningsrunde til det særlige F&U-program, Green Labs DK, der havde frist den 20. oktober.

Der er bl.a. ansøgninger indenfor vind, smart grids, fjernvarme byggeri, bioenergi, brændselsceller og bølgeenergi, som kan bidrage til at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler.

I alt 12 projekter med et samlet buget på 930 mio. kr har søgt om ca. 300 mio. kr i tilskud. En oversigt over ansøgninger kan ses her.

"Det er et meget flot ansøgerfelt til Green Labs DK. Ansøgningerne bekræfter, at vi har en stærk og bredt funderet dansk cleantech sektor. Samtidigt er det meget positivt, at det unikke program har motiveret erhvervsliv og universiteter på tværs af landets regioner til at gå sammen og skabe nogle meget perspektivrige konsortiesamarbejder. Det tegner meget lovende", siger klima- og energiminister Lykke Friis.

Green Labs DK-programmet har en bevilling på 210 mio. kr. over tre år og forventer til marts 2011 at uddele de 130 mio. kr., der er til rådighed i denne runde.

"Green Labs DK" giver tilskud til oprettelsen af nye faciliteter til test og demonstration af klimateknologier i international klasse og er et af flagskibene i regeringens Erhvervsklimastrategi. Programmet vil støtte et mindre antal Green Labs, hvor virksomheder kan teste og demonstrere nye grønne teknologier under realistiske omstændigheder.

Yderligere oplysninger om programmet kan findes på Energistyrelsens hjemmeside.

Relevant information

http://www.kemin.dk


Pressekontakt


Firma

Klima- og Energiministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K, Danmark

  40 37 73 23

http://www.kemin.dk

Modtag nyheder fra Klima- og Energiministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater