21/12-10
-
Pressemeddelelse
Første møde i ministerens Smart Grid netværk
Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i 2050. En af de vigtigste opgaver bliver at bruge energien mere effektivt og mere intelligent ved hjælp af Smart Grid teknologi.
Opgaven er kompliceret og kræver tæt koordination mellem de forskellige private aktører og myndighederne. Derfor har klima- og energiminister, Lykke Friis, mobiliseret et netværk af relevante eksperter fra hele branchen, der har fået en klar opgave: Kom med konkrete anbefalinger til, hvordan Danmark fremtidssikrer elnettet, så det kan håndtere op til 50 pct. fluktuerende energi (fx vind-, sol- eller bølgekraft) i 2020.
Netværket mødtes første gang med ministeren den 13. december til et opstartsmøde. Her blev linjerne for det fremtidige arbejde lagt.
Eksperterne pointerede bl.a., at Danmark har en styrkeposition på effektelektronik (power electronics), som vil være relevant, når et Smart Grid skal udrulles. Flere understregede det vigtige standardiseringsarbejde, og at et dansk el-net skal udvikles under hensyn til internationale og europæiske standarder. Andre fandt, at mange af de nødvendige teknologier allerede findes på hylderne, men at elbilerne vil skabe et behov for øget intelligens i elnettet for at undgå overbelastning. Endelig vil netværket arbejde med at gøre smart grid fortællingen forståelig for forbrugerne.
Deltagerne i smart grid netværket er:
1. Energinet.dk
· Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk
2. Dansk Energi
· Lars Aagaard, Dansk Energi
3. DONG Energy
· Anna-Grethe Hjortkjær, Senior Manager, Dong Energy Distribution
4. Københavns Kommune
· Jørgen Abildgaard, Klima projektchef, Københavns Kommune
5. Bornholms Regionkommune
· Maja Felicia Bendtsen, Civilingeniør, Østkraft Holding A/S
6. Vindmølleindustrien
· Rosa Andersen, Konsulent (på ferie ved 1. møde)
· Sune Strøm, Økonom deltager som suppleant på 1. møde.
7. DI Energibranchen
· Anders Stouge, Branchedirektør, DI Energibranchen
8. Forbrugerrådet
· Martin Salamon, Chefkonsulent, Forbrugerrådet
9. Dansk IT
· Peter Dreyer, Bestyrelsesmedlem
10. Dansk Fjernvarme
· John Tang, Teknisk konsulent, Dansk Fjernvarme
11. SIEMENS Danmark A/S
· Andreea Balasiu, Salgschef, Smart Grid og e-cars, Siemens A/S
12. ABB A/S
· Claus Madsen, Adm. direktør, ABB A/S
13. IBM Denmark ApS
· Pia Grynderup, Direktør, Energiområdet, IBM Denmark ApS
14. Alstom Grid
· Kim Andersen, Sales Manager, Alstom Grid Denmark
15. DTU
· Jacob Østergaard, Professor, Leder, Center for Elteknologi, DTU
16. Århus Universitet
· Ove Poulsen, Professor, Direktør for Aarhus School of Engineering, Aarhus Universitet
17. Risø DTU
· Anders Troi, Programleder, Intelligent Energy Systems, Risø DTU
18. IT & Telestyrelsen
· Søren-Peter Nielsen, Chefkonsulent, Civilingeniør
· Sara Gøtske, chefkonsulent (på barsel til 1. januar), IT & Telestyrelsen
19. By & Landskabsstyrelsen
· Hans J. Høyer, vicedirektør, By og Landskabsstyrelsen
20. SOLAR Danmark A/S
· Bent Ole Jonsen, Salgsdirektør
21. Amplex
· Jens Hørup Jensen, Adm. direktør
22. DI ITEK
· Tom Togsverd, Direktør
23. IT-Branchen
· Birger Hauge, CEO, VillaWatt
Relevant information
http://www.kemin.dk
Firma
Klima- og Energiministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K,
Danmark
40 37 73 23
http://www.kemin.dk