Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/03-11   -   Pressemeddelelse

Ligestillingsministeren inviterer til debat om kvinder og mænds lige muligheder

Tirsdag den 8. marts er det kvindernes internationale kampdag. Ligestillingsminister Lykke Friis vil bruge anledningen til at slå et slag for en bredere ligestillingsdebat.

"Vi er ikke i mål med kvinders ligestilling i Danmark. Derfor vil jeg bruge dagen til at sætte spot på nogle af de områder, hvor vi stadig har udfordringer. Det gælder for eksempel flere kvinder på topposter i erhvervslivet. Men vi kommer ikke videre med arbejdet for ligestilling, hvis vi ikke får begge køn i spil. Ligestillingsdebatten har alt for længe været en debat om og for kvinder frem for en samfundsdebat. Jeg håber derfor også, at rigtigt mange, både mænd og kvinder, vil tage opfordringen op om at bruge dagen til at diskutere, hvordan vi får gjort ligestilling og mangfoldighed til et fælles projekt ", siger Lykke Friis.

For at få perspektiver ind i ligestillingsdebatten har ministeren i forbindelse med den 8. marts nedsat et såkaldt mandepanel. Panelet skal også sætte fokus på drenge og mænds muligheder i samfundet.

"Ligestilling er ikke et 'nulsumsspil' eller en tvekamp mellem kønnene. Det drejer sig dybest set om at skabe lige muligheder - til gavn for den enkelte og for Danmarks fremtidige vækst. Præcist derfor er det også relevant at stille skarpt på de områder, hvor drengene halter bagefter f.eks. i vores uddannelsessystem", siger Lykke Friis.

Udover at deltage i den hjemlige debat vil ligestillingsministeren også bruge dagen til at markere, at der i høj grad stadig er brug for at kæmpe for kvinders rettigheder på globalt plan. Det gælder ikke mindst kampen mod menneskehandel og pigers ret til uddannelse, der for øvrigt også er det officielle fælles tema for FN.

Ligestillingsministeren lægger dagen ud med at besøge politiskolen i Brøndbyøster sammen med justitsministeren. Ved besøget vil ministrene blandt andet høre om, hvad Politiet har gjort for at rekruttere flere kvinder, og hvordan det er at arbejde som kvinde i Politiet.

Om formiddagen vil ministeren sammen med forsvarsministeren besøge Hærens Officersskole. Ved besøget vil de to ministre blandt andet møde nogle kvindelige soldater og høre om deres erfaringer med at være på en mandsdomineret arbejdsplads og deres eventuelle anbefalinger til, hvordan man kan blive endnu bedre til at rekruttere og fastholde kvinder i forsvaret. Ministrene er også med, når officerseleverne træner føring af kampenheder.

Herefter går turen videre til Eksperimentarium, hvor ligestillingsministeren vil deltage i et ekspertpanel, der sammen med 8 gymnasieklasser skal diskutere fordomme om drenge og piger og deres uddannelsesvalg. Der vil være særligt fokus på, hvorfor så få piger vælger naturvidenskabelige fag.

Kl. 15 besøger ministeren fotoudstillingen "Mænd er også sygeplejersker". Udstillinger er lavet af to mandlige sygeplejersker, Martin Carlson og Leif Nielsen, der med udstillingen ønsker at vise, at sygeplejefaget bestemt også er noget for mænd og rummer mange forskellige muligheder.

Dagen rundes af med et besøg i DI's Erhvervspolitiske udvalg, hvor ministeren vil diskutere med medlemmerne af udvalget, hvad der kan gøres for at få flere kvinder i ledelse.

Dagen efter, onsdag 9. marts, deltager ligestillingsministeren desuden i et middagsarrangement med KVINFO og Erica Jong.

For yderligere information kontakt:
Særlig Rådgiver Karsten Anker Pedersen, tlf.45 40 37 73 23
Ligestillingsafdelingen, Presseansvarlig/Fuldmægtig Bodil Liv Holm, tlf. 22 68 85 69

Relevant information

http://www.kemin.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Klima- og Energiministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K, Danmark

  40 37 73 23

http://www.kemin.dk

Modtag nyheder fra Klima- og Energiministeriet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire