28/04-11
-
Pressemeddelelse
Offentliggørelse af klima- og energipolitisk redegørelse
Klima- og energiministeren fremsatte i går den 27. april i Folketinget klimapolitisk redegørelse 2011 og energipolitisk redegørelse 2011. Den 13. maj sambehandles de under en fælles forespørgselsdebat i Folketinget.
De to redegørelser beskriver de aktuelle udfordringer, som Danmark står overfor på henholdvis klima- og energiområdet, og gør samtidig rede for de vigtigste politiske begivenheder det seneste år.
På den nationale scene har dansk klima- og energipolitik i 2010 i høj grad stået i fossil-uafhængighedens tegn. I februar 2011 offentliggjorde regeringen Energistrategi 2050. Strategien er regeringens opfølgning på Klimakommissionens anbefalinger fra september 2010. Afsættet for begge redegørelser er derfor i år naturligvis Energistrategi 2050 og regeringens mål om et Danmark uafhængigt af fossile brændsler.
Med Energistrategi 2050 anviser regeringen vejen til at nå målet om et fossiluafhængigt samfund i 2050 og foreslår en række konkrete, nye tiltag til at fortsætte udviklingen på det rigtige spor. Regeringens strategi vil desuden skabe en stærk position for danske virksomheder til at udnytte det store marked for grønne teknologier, som den globale omstilling af energisektoren vil medføre. Regeringens mål er både økonomisk ansvarligt og teknisk realistisk og vil på længere sigt resultere i en økonomi, der er mindre sårbar over for stigende priser på fossile brændsler.
Du kan læse Klimapolitisk redegørelse her :
http://www.kemin.dk/Documents/Klima-%20og%20Energipolitik/KPR%202011.pdf
Du kan læse Energipolitisk redegørelse her :
http://www.kemin.dk/Documents/Klima-%20og%20Energipolitik/EPR%202011.pdf
Relevant information
http://www.kemin.dk
Firma
Klima- og Energiministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K,
Danmark
40 37 73 23
http://www.kemin.dk