22/06-11
-
Pressemeddelelse
Energiselskaberne speedede yderligere op for energibesparelsesindsatsen i 2010
Resultaterne af energiselskabernes indberetninger for 2010 viser, at der blev realiseret besparelser i slutforbruget svarende til 116 pct. af den fastsatte målsætning.
Net- og distributionsselskaberne inden for el, varme, naturgas og olie har for 2010 indberettet realiserede energibesparelser på tilsammen 7.050 TJ eller ca. 2 milliarder kwh. Alle brancherne nåede deres sparemål, og samlet set udgjorde de opnåede besparelser 116 pct. af sparemålet.
Energiselskabernes samlede besparelser svarer til det gennemsnitlige energiforbrug i ca. 80.000 dan-ske husholdninger.
"Det er en meget positiv melding, der viser, at energisektoren er en aktiv medspiller, som har formået at opfylde de skærpede sparemål. Men det er også helt nødvendigt for at realisere de målsætninger, vi har på klima- og energiområdet.
I regeringens Energistrategi 2050 forøges energiselskabernes spareindsats yderligere med 50 pct. fra 2013 og med 75 pct. i 2017-2020, og jeg har fuld tillid til, at selskaberne vil kunne leve op til udfordringen," siger klima- og energiminister Lykke Friis.
Sammenfatning af indberettede besparelser 2010
(TJ)
Elselskaber
Årligt sparemål 2010-2012 : 2.900
Indberettede besparelser 2010 : 3.068
Naturgasselskaber
Årligt sparemål 2010-2012 : 1.100
Indberettede besparelser 2010 : 1.240
Fjernvarmeselskaber
Årligt sparemål 2010-2012 : 1.900
Indberettede besparelser 2010 : 2.482
Olieselskaber
Årligt sparemål 2010-2012 : 200
Indberettede besparelser 2010 : 260
I alt
Årligt sparemål 2010-2012 : 6.100
Indberettede besparelser 2010 : 7.050
Med den energipolitiske aftale fra februar 2008 og aftalen af 20. november 2009 mellem klima- og energiministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie, blev selskabernes forpligtelser mere end fordoblet fra 2010-2012. Energiselskaberne skal årligt sikre besparelser for 6,1 PJ/år, svarende til ca. 1 % af Danmarks endelige energiforbrug.
De indberettede energibesparelser er nærmere beskrevet i et statusnotat om energiselskabernes energispareindsats for 2010, som kan læses her :
http://www.kemin.dk/Documents/Presse/2011/Notatindberetning%20energispareindsats%20doc.pdf
Relevant information
http://www.kemin.dk
Firma
Klima- og Energiministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K,
Danmark
40 37 73 23
http://www.kemin.dk