Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
30/06-11   -   Pressemeddelelse

Klima- og Energiminister Lykke Friis kickstarter Samsø som fossilfri ø

Klima- og Energiminister Lykke Friis deltager den 1. juli i åbningen af Samsø som fossilfri ø. Projektet er en langsigtet plan for at gøre Samsø 100 % fossilfrit, og har vakt stor interesse internationalt.

Klima- og Energiminister Lykke Friis udtaler "Projekter som 'Samsø som fossilfri ø' vil komme til at spille en stor rolle i kampen for at Danmark fortsat kan være foregangsland inden for grøn energi. Projektet er faktisk så interessant for regeringen, at det specifikt er nævnt i vores Energistrategi 2050, som jo udstikker vejen til fossil uafhængighed og er finansieret krone for krone."

Projektet er en strategi med tre milepæle, der løber frem til 2050. Der i blandt er der fokus på skabe rammerne for at der ikke anvendes fossile brændsler og drivmidler på Samsø, udbygning og etablering af partnerskaber mellem energiforbrugere, forsynings-selskaber, distributører og energiproducenter og en plan for væsentlige besparelser på elektricitets- og varmeforbrug.

Direktør for Samsø Energiakademi Søren Hermansen udtaler "Projektet er allerede rigtig godt på vej, og Samsø kan allerede nu prale af, at have opnået 100 % selvforsyning på el fra vindmøller. Samtidig er der i vores strategi blandt andet lagt op til en massiv indsats på transportområdet, blandt andet ved større brug af elbiler lokalt, og biobrændsel til færgerne."

Klima og Energiminister Lykke Friis siger afslutningsvis "Den folkelige opbakning man oplever, når man hører om Samsøs strategi, tror jeg vi alle kan lære meget af. Og det er netop med engagement som dette, at vi kan få udviklet energiteknologier og tænke smartere og grønnere når det gælder udvikling af grøn energi. En udvikling, der ikke er nogen, der kan være i tvivl om, vil gavne både klimaet og pengepungen."

Kontakt:
Særlig Rådgiver
Karsten Anker Pedersen
+45 40 37 73 23

Oversigt over ministerens program på Samsø

Kl. 10:45-11:15
Besøg hos Ballen Brundby Halmvarmeværk
Sted: Ballen Brundby Halmvarmeværk, 8305 Samsø

Kl. 11:30-13:00
Møde med bestyrelsen for Samsø Energiakademi
Fremlæggelse af Samsø som fossilfri ø
Sted: Samsø Energiakademi, Strandengen 1, 8305 Samsø

Relevant information

http://www.kemin.dk


Pressekontakt


Firma

Klima- og Energiministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K, Danmark

  40 37 73 23

http://www.kemin.dk

Modtag nyheder fra Klima- og Energiministeriet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire