Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
29/08-16   -   Pressemeddelelse

KMD og GF Forsikring i nyt it-samarbejde

OUTSOURCING: GF Forsikring har truffet en strategisk beslutning om at koncentrere sine interne ressourcer om it-udvikling og har til gengæld valgt at outsource en del af it-driften. Efter en udbudsrunde er GF Forsikrings valg faldet på it-koncernen KMD som ny samarbejdspartner.

KMD skal de næste fem år varetage it-driften i GF Forsikring, der er blandt de største kundeejede forsikringsselskaber i Danmark. Med aftalen flyttes GF Forsikrings it-systemer og data over i KMD's cloud-baserede datacentre. Outsourcingen af selskabets it-drift sker, fordi GF Forsikring ønsker at koncentrere sine interne ressourcer om it-udvikling.

Beslutningen om at outsource it-driften kommer som en følge af en organisationsændring, hvor It og Forretningsudvikling er blevet til én afdeling.

- Vi ønsker at komme endnu tættere på kunden og at styrke kundeoplevelsen, ikke mindst på det digitale område. Det betyder omvendt, at vi har valgt at outsource it-driften, siger Tine Kirk, direktør for Forretningsudvikling og It hos GF Forsikring.

- Facilitetsmæssigt sker der meget i udviklingen af datacentre, og på den længere bane kan være svært at være med helt fremme i feltet som en selvstændig, mindre aktør. Vi ser derfor frem til samarbejdet med KMD, som vi har valgt efter en udbudsrunde. KMD kan både løfte hele vores tekniske set-up og give os adgang til en langt bredere portefølje af specialister, end vi har i dag, fortsætter Tine Kirk.

I KMD er man glade for den nye aftale, som ligger i tråd med it-koncernens vækstambitioner inden for den finansielle sektor.

- Vi er naturligvis yderst tilfredse med, at GF Forsikring har valgt at lægge deres it-drift hos KMD. Det understreger, at de finansielle kunder har tillid til KMD's evner og satsning inden for sektoren. KMD har gennem mange år drevet nogle af Danmarks mest betydelige systemer, når det handler om komplekse beregninger, anselige pengebeløb og personfølsomme data. Den kompetence ligger godt i tråd med behovene i den private finansielle sektor, og vi ser frem til samarbejdet med GF Forsikring, siger Jesper Kryhlmand, Executive Vice President for Erhverv & Infrastruktur i KMD.

Pressekontakt

Christoffer Hellmann
Pressechef
  +45 44 60 18 09
  +45 25 29 17 84

Firma

KMD A/S
Lautrupparken 40-42
2750 Ballerup, Danmark

  44 60 18 09
  25 29 17 84

http://www.kmd.dk

Modtag nyheder fra KMD A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire