Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
02/09-10   -   Pressemeddelelse

KMD etablerer sig i Sverige

En af Danmarks største it-virksomheder, KMD A/S, har netop åbnet et datterselskab i Sverige. Selskabet skal levere konsulentydelser og it-løsninger til det offentlige marked og får den rutinerede Maria Bohlin i spidsen.

KMD A/S har i over 30 år været den førende leverandør af it-services til de danske kommuner. Nu har virksomheden besluttet sig for at brede sit dybe kendskab til offentlig it ud til det svenske marked.

- Vi er grundlæggende ikke så forskellige i Skandinavien, og vi ser derfor gode muligheder for at bringe KMD's kompetencer og produkter i spil på det svenske marked for offentlig it, fortæller Lars Monrad-Gylling, administrerende direktør i KMD A/S og bestyrelsesformand for det nye selskab i Sverige.

Lægger ud med konsulenthus

Selvom KMD er en af de helt store it-virksomheder i Danmark, begynder man i det små i Sverige. KMD i Sverige har fra starten kun en håndfuld medarbejdere. I spidsen står CEO Maria Bohlin, der kommer fra en stilling som Public Manager i CapGemini Sverige AB.

- Vi lægger ud med at opbygge et mindre konsulenthus, men det er det meningen, at KMD i Sverige også skal tilbyde det svenske marked it-løsninger, der bygger på de produkter, som vi har i Danmark, forklarer Lars Monrad-Gylling.

I første omgang vil det være KMD's produkter inden for økonomisystemer, indkøb og Business Intelligence, der tilpasses det svenske marked. KMD's it-løsninger baserer sig på den internationalt anerkendte SAP platform, og KMD har igennem en årrække haft en strategisk alliance med tyske SAP AG.

Om KMD A/S

KMD hører til blandt de største it-virksomheder i Danmark og har i mere end 35 år arbejdet med udvikling, drift og vedligeholdelse af Danmarks største kommunale it-systemer. KMD udvikler og leverer i dag it-løsninger og serviceløsninger til kommune-, stats- og erhvervsmarkedet i Danmark. KMD har en strategisk alliance med tyske SAP og indiske Mahindra Satyam. KMD har en årlig omsætning på mere end tre milliarder danske kroner og har mere end 3.000 ansatte. KMD er ejet af EQT samt ATP.

Relevant information

http://www.kmd.dk


Pressekontakt


Firma

KMD A/S
Lautrupparken 40-42
2750 Ballerup, Danmark

  44 60 18 09
  25 29 17 84

http://www.kmd.dk

Modtag nyheder fra KMD A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire