Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
26/05-11   -   Pressemeddelelse

Triatlon-succes vokser og får it-gigant i ryggen

Challenge Copenhagen, som er den største sportslige tilskuerbegivenhed i Danmark, har fået en af it-branchens helt store spillere bag sig. Triatlonstævnet på den fulde jernmandsdistance har netop tegnet et hovedsponsorat med it-giganten KMD. Samtidig udvides sommerens arrangementer til at indeholde flere korte motionstriatlon, og sammen vil KMD og arrangørerne fra YWC udvide motionskonceptet til yderlige danske byer og øge publikumsoplevelsen.

Triatloneventen Challenge Copenhagen, der med stor succes for første gang blev afholdt midt i København i august 2010, har netop tegnet et hovedsponsorat med it-koncernen KMD. Aftalen gælder i første omgang for de næste tre år.

Sidste år tiltrak begivenheden over 125.000 tilskuere i København. I år udvides med et løb på den halve iron-distance i Aarhus 3. juli samt motionstriatlon på 1/10 af den velkendte iron-distance - det såkaldte 4:18:4 motionstriatlon (400 meter svømning/18 km cykling/4 km løb) i både København og Aarhus.

Hovedsponsoratet giver bl.a. KMD titelrettigheder til YWC Sports tre triatlonkoncepter, der i fremtiden kommer til at hedde KMD Challenge Copenhagen, KMD Challenge Aarhus og KMD 4:18:4.

"Vi er begejstrede for at kunne indgå et samarbejde om den største tilskuerbegivenhed på dansk grund. For os har triatlon været den helt rigtige sport at involvere os i, da den oplever en voksende og bred interesse. Og så harmonerer triatlon godt med, at rigtig mange af vores medarbejdere hvert år deltager i mange af de store motionsløb", fortæller KMD direktør Karen Nielsen.

"Det er naturligvis en stor hjælp for os, at vi nu bliver bakket op af en af landets største it-virksomheder. Det giver os den fornødne platform til at kunne indfri vores ambitioner om at gøre KMD Challenge til en af verdens mest prestigefyldte triatlonevents samt højne service og oplevelse for de professionelle, deltagere, motionisterne og ikke mindst de mange tilskuere", fortæller YWC direktør Thomas Veje Olsen, der står bag KMD Challenge.

KMD Challenge har vokseværk

Indtil nu har 1.750 og 1.100 meldt sig til til henholdsvis KMD Challenge Copenhagen og KMD Challenge Aarhus. Det er er en vækst på cirka 20 % siden sidste år og begge stævner er de største i Nordeuropa på de respektive distancer.

"Vi lægger op til, at det bliver en folkefest i både København og Aarhus, og KMD og YWC går også ind i samarbejdet med en fælles ambition om at forbedre publikums- og deltageroplevelsen", fortæller Thomas Veje Olsen.

Publikumsoplevelsen skal blandt andet løftes ved hjælp af digitale redskaber.

"Som it-virksomhed bliver det spændende at være med til at udvikle KMD Challenge sammen med YWC på den digitale front. Vi ser rigtig gode udviklingsmuligheder på publikumssiden, både i sommerens arrangementer og på den lidt længere bane", siger Karen Nielsen.

Planen med det nye samarbejde er også at udvide med nye byer fra 2012.

"Vi har oplevet så stor opbakning i København og Aarhus, at det har været helt naturligt for os at se på, om ikke vi kunne udvide til også at have et par andre af de store danske byer med. Vi er i øjeblikket i dialog med et par stykker og lur mig, om ikke vi har to nye med fra næste år", fortæller YWC direktør Thomas Veje Olsen.

I år bliver de digitale tilbud primært resultatservice på sms og storskærme samt aktiv anvendelse af de sociale medier. Smartphones er næste skridt på vejen.

Om KMD Challenge
"” KMD Challenge Copenhagen er triatlon på fuld iron-distance. Dvs. 3,8 km svømning, 180 km cykling og 42,2 km løb. Sidste år var der var 125.000 tilskuere langs ruten, der bl.a. byder på svømning ved Amager Strandpark, cykling i Nordsjælland og opløb foran Christiansborg. Løbet finder i 2011 sted den 14. august.

"” KMD Challenge Aarhus er på den halve iron-distance, hvilket vil sige 1,9 km svømning, 90 km cykling og 21,1 km løb. Ruten fører bl.a. løberne igennem kunstmuseet ARoS og har målstreg ved Tangkrogen og den sidste dag med udendørsudstillingen Sculptures by the Sea. Datoen er 3. Juli i 2011.

"” KMD 4:18:4 er triatlon for motionister, og distancen svarer til 1/10 iron-distance - hvilket vil sige 400 meter svømning, 18 km cykling og 4 km løb. I 2011 bliver KMD 4:18:4 afviklet 11. og 12. august i København og 1. juli i Aarhus. Allerede fra 2012 er der lagt op til flere løbsdage i København og Aarhus, samtidig med at arrangementet udvides til at omfatte to andre større byer, der sandsynligvis bliver Odense og Aalborg. I 4:18:4 kan alle deltage og der kræves ikke specielt udstyr - kun svømmetøj, standardcykel, et par løbesko og gå-på-mod!

"” KMD Challenge-events og KMD 4:18:4 arrangeres af YWC Sports, der har licens fra den verdensomspændende Challenge-familie til at afholde triatlonarrangementer i Skandinavien.

Læs mere om alle løb på www.challengecopenhagen.dk

Om KMD
KMD hører til blandt de største it-virksomheder i Danmark og har i knap 40 år arbejdet med udvikling, drift og vedligeholdelse af Danmarks største kommunale it-systemer. KMD udvikler og leverer i dag it-løsninger og serviceløsninger til kommune-, stats- og erhvervsmarkedet i Danmark. KMD har en årlig omsætning på knap 4 mia. danske kroner og har mere end 3.000 ansatte. KMD er ejet af EQT samt ATP.

Kontaktoplysninger
YWC Sports, direktør Thomas Veje Olsen, mobil: 20 72 50 80
KMD, pressechef Christoffer Hellmann, mobil 25 29 17 84

Brian Martin Rasmussen
Presseansvarlig for Challenge Copenhagen den 14. august 2011
og Challenge Aarhus den 3. juli 2011

22 12 02 40
Skype: brianmartinrasmussen
Twitter: @pressechefen

YWC Sports er et sporteventfirma, der er specialiseret i at afvikle store nationale og internationale sportevents. YWC Sports står bag KMD Challenge Copenhagen, KMD Challenge Aarhus og motionstriatlonkonceptet KMD 4:18:4. Sidstnævnte afvikles på nuværende tidspunkt i København og Aarhus forud for KMD Challenge Copenhagen og KMD Challenge Aarhus.

Relevant information

http://www.kmd.dk


Pressekontakt


Firma

KMD A/S
Lautrupparken 40-42
2750 Ballerup, Danmark

  44 60 18 09
  25 29 17 84

http://www.kmd.dk

Modtag nyheder fra KMD A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire