Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
18/08-11   -   Pressemeddelelse

Horsens samler administrativ it hos KMD

Horsens Kommune har efter EU-udbud indgået aftale med KMD om levering af it-systemet KMD Opus, der skal understøtte kommunes løsning af opgaver inden for økonomi, løn, ressourcestyring, indkøb, vagtplanlægning og debitorstyring. Dermed samler kommunen sin administrative it-understøttelse hos KMD. Der er tale om en seksårig aftale med mulighed for forlængelse.

KMD fortsætter en god stime inden for EU udbud på det administrative område. KMD har netop i konkurrence med Fujitsu, Silkeborg Data og EG vundet EU udbuddet i Horsens Kommune om samlet it-understøttelse af de administrative processer. Tidligere havde Horsens Kommune både KMD og Fujitsu som leverandør. Aftalen gælder de næste seks år med mulighed for forlængelse i 2 gange 1 år.

KMD Opus er en samlet koncernløsning, der bygger på et fælles datagrundlag. Dermed bryder KMD Opus med den traditionelle opdeling i særskilte fagområder. Det betyder blandt andet, at løndata automatisk også er økonomidata. Det giver kommunen et forbedret grundlag for at styre økonomien - både centralt og decentralt.

"KMD blev valgt ud fra en samlet og bred vurdering. Vi har ønsket og får en sammenhængende løsning, hvor data er samlet ét sted, og brugernes adgang til data sker via én fælles indgang. Løsningen skaber samtidig gode forudsætninger for at kvalitetsudvikle og optimere de administrative processer på de opgaveområder, som løn- og økonomisystemerne understøtter", fortæller økonomidirektør Inge Kruse Rasmussen fra Horsens Kommune.

KMD fortsætter fremgang
Hos KMD ser man aftalen med Horsens Kommune som et udtryk for, at kommunerne for alvor har taget KMD Opus til sig.

"At Horsens vælger at forlænge og udvide samarbejdet med KMD er rigtig glædeligt for os. Administrativ it-understøttelse hos kommunerne er en af vores kerneforretninger, og det er særdeles tilfredsstillende, at vi den seneste tid har vundet og indgået en række rigtig gode aftaler i et marked, der er præget af hård konkurrence", fortæller Karen Nielsen, direktør i KMD.

KMD har i inden for de seneste måneder vundet udbud og indgået aftaler med Roskilde Kommune, Varde Kommune, Aabenraa Kommune, Fredensborg Kommune og Rudersdal Kommune om KMD Opus. Også på SKI 02.19 har KMD haft succes med KMD Opus. Her har Herning, Morsø og Vesthimmerland kommuner blandt andet lavet aftaler med KMD.

Om KMD
KMD er den største danskbaserede it-virksomhed, og hovedparten af KMD's forretning udspringer af egen softwareudvikling. I knap 40 år har KMD arbejdet med udvikling, drift og vedligeholdelse af Danmarks største kommunale it-systemer. KMD udvikler og leverer i dag software- og serviceløsninger til kommune-, stats- og erhvervsmarkedet i Danmark. KMD har en årlig omsætning på omkring fire milliarder danske kroner og har mere end 3.000 ansatte. KMD er ejet af EQT og ATP.

Kontaktinformation:
KMD, pressechef Christoffer Hellmann, che@kmd.dk, telefon 44 60 18 09, mobil 25 29 17 84

Relevant information

http://www.kmd.dk


Pressekontakt


Firma

KMD A/S
Lautrupparken 40-42
2750 Ballerup, Danmark

  44 60 18 09
  25 29 17 84

http://www.kmd.dk

Modtag nyheder fra KMD A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire