Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
15/09-11   -   Pressemeddelelse

Det mest digitale Folketingsvalg i Danmarkshistorien

Landets kommuner er klar til i dag at afholde det mest digitale Folketingsvalg nogensinde. 43 af landets kommuner vil benytte digitale valglister.

Med en pc og en stregkodescanner på valgbordet kan den valgtilforordnede registrere vælgeren på sekunder. Stregkoden på valgkortet scannes og accepteres, og vælgeren får sin stemmeseddel. Det er scenariet i morgen for 43 af landets kommuner, der har valgt at bruge KMD's system for digitale valglister. 48 af landets kommuner har herudover valgt at registrere brevstemmerne digitalt.

- Det er naturligvis spændende, at så mange kommuner har valgt at bruge digitale værktøjer i forbindelse med registreringen af vælgere og brevstemmer. Enkelte springer helt ud i det og breder løsningerne ud til alle deres valgsteder, og andre ønsker at prøve med et par enkelte valgsteder først. Men helt overordnet set, må man sige, at Danmark får det mest digitale folketingsvalg nogensinde, siger adm. dir. i KMD, Lars Monrad-Gylling.

Den digitale behandling af valgkortet betyder, at borgerne vil opleve et hurtigere og mere effektivt valgsted samtidig med, at kommunerne kan afvikle valg med færre valgborde.

Massiv fremgang for brevstemmevalg
Et effektivt valg er også motivation bag brevstemmeprotokollen.

- Håndteringen af brevstemmer er normalt en opgave med mange manuelle rutiner og kontroller. Den elektroniske brevstemmeprotokol forenkler processen fra udskrivning af følgebrev til modtagelse og efterbehandling af brevstemmer. Omdrejningspunktet er en simpel stregkode på det følgebrev, der følger borgerens brevstemme, der muliggør en hurtig og effektiv registrering af brevstemmer, forklarer Lars Monrad-Gylling.

Tirsdag, som var sidste dag for at brevstemme, havde KMD registreret 156.609 brevstemmer hos de 48 kommuner, der benytter den elektroniske brevstemmeprotokol. Mange kommuner have oplevet en markant vækst i antallet af brevstemmer i forhold til 2007 folketingsvalget. Ifølge KMD's opgørelser var antallet af brevstemmer eksempelvis øget med 56 procent i Kalundborg Kommune (fra 1.427 til 2.224), 87 procent i Stevns Kommune (fra 2.159 til 4.039) og 93 procent i Holbæk Kommune (fra 1.739 til 3.363).

Bred opbakning blandt danskerne
Kommunernes digitale arbejde ved folketingsvalget nyder opbakning blandt danskerne.

74 procent af danskerne mener, at digitale hjælpemidler som digitale valglister bør anvendes til et valg. Tallene viser endvidere, at 82 procent af de adspurgte er enten enige eller helt enige i, at digitale valglister vil gøre det hurtigere at afgive sin stemme.

- Det er rigtig glædeligt, at de digitale valgtiltag, som kommunerne er i fuld gang med, nyder opbakning blandt danskerne. Vi har i tidligere undersøgelser set, at danskerne generelt støtter digitalisering i samfundet, og det giver os efterhånden et godt billede af, at man i Danmark gerne vil træde nye veje og på ingen måder er teknologiforskrækket, fortæller Lars Monrad-Gylling.

Oversigt over digitale kommuner
Følgende kommuner vil bruge både digitale valglister og brevstemmeprotokollen:
Bornholm, Brøndby, Esbjerg, Faxe, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikssund, Faaborg-Midtfyn, Gentofte, Glostrup, Greve, Halsnæs, Hillerød, Holbæk, Hørsholm, Kalundborg, Kolding, København, Langeland, Lejre, Morsø, Norddjurs, Odder, Odense, Rebild, Rudersdal, Rødovre, Skanderborg, Stevns, Svendborg, Syddjurs, Sønderborg, Tønder, Tårnby, Vallensbæk, Vesthimmerland, Aabenraa og Aalborg.

Følgende kommuner vil bruge digitale valglister:
Billund, Frederikshavn, Gladsaxe, Ringkøbing-Skjern og Solrød.

Relevant information

http://www.kmd.dk


Pressekontakt


Firma

KMD A/S
Lautrupparken 40-42
2750 Ballerup, Danmark

  44 60 18 09
  25 29 17 84

http://www.kmd.dk

Modtag nyheder fra KMD A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire