23/11-11
-
Pressemeddelelse
KMD tilslutter sig FN's Global Compact
En af Danmarks største it-virksomheder, KMD, tilslutter sig nu FN's Global Compact, verdens største initiativ for samfundsansvar. Tilslutningen er en naturlig udvikling af KMD's arbejde med samfundsansvar og KMD forpligter sig dermed til at efterleve 10 principper om beskyttelse af menneskerettigheder, medarbejdere, miljø og bekæmpelse af korruption.
KMD har gennem flere år arbejdet målrettet med at reducere virksomhedens miljøbelastning og forbedre medarbejdernes forhold. Derudover har KMD med sine produkter været en integreret del af den danske velfærdsmodel og udviklet og understøttet væsentlige dele af det digitale velfærdsdanmark.
- For KMD er det en helt naturlig udvikling at forpligte os til efterlevelse af FN's Global Compacts 10 principper. Vores virksomhed understøtter med digitale løsninger store dele af den danske velfærdsmodel og vores medarbejdere er stolte af det bidrag, vi som virksomhed yder. Med tilslutningen til de 10 FN principper får vi styrket vores strategiske arbejde med samfundsansvar og øger dermed også værdien af arbejdet for både KMD og vores samarbejdspartnere, siger Lars Monrad-Gylling, administrerende direktør i KMD.
KMD fokuserer i arbejdet for samfundsansvar på fem områder: Velfærd, Digitalisering af Danmark, Klima & Miljø, Medarbejdere og Leverandørforhold og samarbejder med en række organisationer og interessenter om at nå virksomhedens overordnede målsætninger for samfundsansvar.
Om KMD
KMD er den største danskbaserede it-virksomhed, og hovedparten af KMD's forretning udspringer af egen softwareudvikling. I knap 40 år har KMD arbejdet med udvikling, drift og vedligeholdelse af Danmarks største kommunale it-systemer. KMD udvikler og leverer i dag software- og serviceløsninger til kommune-, stats- og erhvervsmarkedet i Danmark. KMD har en årlig omsætning på omkring fire milliarder danske kroner og har mere end 3.000 ansatte. KMD er ejet af EQT og ATP.
Relevant information
http://www.kmd.dk
Firma
KMD A/S
Lautrupparken 40-42
2750 Ballerup,
Danmark
44 60 18 09
25 29 17 84
http://www.kmd.dk