Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
18/05-12   -   Pressemeddelelse

Computer skal lære ældre it

Ældre Sagen har i samarbejde med it-virksomheden KMD netop lanceret et nyt e-læringsprogram for at løfte de digitale kompetencer hos ældre.

Umiddelbart kan det lyde paradoksalt at udvikle et computerprogram, der skal hjælpe ældre med at betjene en computer. Men for Ældre Sagen har et nyt e-læringsprogram lanceret i samarbejde med it-virksomheden KMD været en helt oplagt måde at få løftet de digitale kompetencer hos ældre.

- Der er stadig 400.000 ældre over 65 år, som aldrig har været på internettet. Dog kan vi mærke, at viljen til at blive digital er stor, og vi har ventelister på op mod et år på vores it-kurser. Derfor har vi stor tiltro til at dette program, kan hjælpe endnu flere ældre med på it-vognen, siger Bjarne Hastrup, direktør for Ældre Sagen.

E-læringsprogrammet er et minikursus, der grundlæggende fortæller, hvad en computer er, hvordan man finder rundt, og hvordan man skal bruge basale dele som mus og tastetur.

Udviklet af ældre til ældre

Programmet er blevet til gennem flere workshops med frivillige fra Ældre Sagens it-korps samt udviklere fra KMD. Værktøjet har også i flere omgange været testet hos de ældre selv.

- Brugen af it kan være med til at frigøre en masse ressourcer i samfundet til gavn for os alle sammen. Samtidig må vi ikke være blinde for, at der er en gruppe af borgere, som kan føle sig en anelse fortabt, når meget kommunikation skal foregå digitalt. Her er det helt naturligt, at private virksomheder som KMD spiller en aktiv rolle og hjælper med til, at endnu flere ældre føler sig godt tilpas, når det handler om at bruge computeren og eksempelvis skrive e-mails, siger Lars Monrad-Gylling, administrerende direktør i KMD.

KMD og Ældre Sagen har som fælles målsætning, at 10.000 ældre bruger programmet på Ældre Sagens kurser i løbet af det første år. KMD og Ældre Sagen vil derefter vurdere, hvilke forbedringer og udvidelser, der er nødvendige i forhold til programmet.

Fakta:

Programmet vil dels blive brugt på som undervisningsmateriale på Ældre Sagens knap 5000 årlige it-kurser ­- dels skal det lægge på Ældre Sagens hjemmeside, hvor den ældre selv kan gå i gang eller bruge det sammen med eksempelvis et barnebarn. E-læringsprogrammet er udviklet uden beregning som et led i KMD's CSR arbejde.

Du kan se programmet på Ældre Sagens hjemmeside: www.aeldresagen.dk

Om Ældre Sagen

Ældre Sagen er en almennyttig forening, hvis formål er, at alle skal kunne leve et godt og langt liv. Ældre Sagen er en social-humanitær forening, der er uafhængig og neutral - partipolitisk, religiøst og etnisk. Ældre Sagen har 613.375 medlemmer, 217 lokale afdelinger i hele landet samt 12.472 aktive frivillige.

Om KMD

KMD er den største danskbaserede it-virksomhed, og hovedparten af KMD's forretning udspringer af egen softwareudvikling. I 40 år har KMD arbejdet med udvikling, drift og vedligeholdelse af Danmarks største kommunale it-systemer. KMD udvikler og leverer i dag software- og serviceløsninger til kommune-, stats- og erhvervsmarkedet i Danmark. KMD har en årlig omsætning på mere end fire milliarder danske kroner og har mere end 3.000 ansatte. KMD er ejet af EQT og ATP.

Relevant information

http://www.kmd.dk


Pressekontakt


Firma

KMD A/S
Lautrupparken 40-42
2750 Ballerup, Danmark

  44 60 18 09
  25 29 17 84

http://www.kmd.dk

Modtag nyheder fra KMD A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire