Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/01-13   -   Pressemeddelelse

Fin start på obligatorisk digital skoleindskrivning

Fra den 1. december i år er det blevet obligatorisk for borgerne at betjene sig selv digitalt på flere områder. Et af dem er skoleindskrivning, hvor borgerne har kunnet springe køerne over på de traditionelle opskrivningsmøder på landets folkeskoler. Blandt landets kommuner og hos it-virksomheden KMD vurderer man, at det har været en god start på den obligatoriske online betjening. I Guldborgsund Kommune har man blandt andet støttet op med hjælp og vejledning til borgerne for at komme godt fra land.

Mange forældre kan nikke genkendende til turen forbi den lokale folkeskole med opskrivningsblanketten i hånden for at få skrevet barnet op til det kommende skoleår. I år er de obligatoriske opskrivningsmøder på skolerne erstattet af en obligatorisk online proces.

Et godt bytte ifølge Hanne Clausen, sekretariatsleder i Børn & Kultur i Guldborgsund kommune;

- Det er blevet lettere for forældrene, der ikke længere behøver at rive en aften ud af kalenderen for at få skrevet børnene op på den lokale skole. Man kan stadig komme forbi skolen og hilse på, men man undgår det rent administrative papirarbejde.

I Guldborgsund sammenligner man mulighederne for skoleindskrivningen med den digitale pladsanvisning på daginstitutionsområdet:

- Vi har gennem en længere periode haft rigtig gode erfaringer med den digitale pladsanvisning, og vi ser et lignende potentiale i digital skoleindskrivning. Der er tale om løsninger, som letter arbejdsbyrden for både borgere såvel som kommunen, siger Hanne Clausen.

En hjælpende hånd
I KMD, der it-understøtter lige over 30 kommuner på skoleområdet, ser man en generel tilfredshed med den første obligatoriske måned.

- Det er vores oplevelse, at man bredt set er kommet rigtig godt fra land med den obligatoriske tilslutning. Der vil altid være udfordringer, men kommunerne har eksempelvis været rigtig gode til at tage hånd om de borgere, der har haft behov for hjælp, fortæller Mathias Bruun, der er direktør for KMD's skoleområde.

Som en del af den digitale løsning hører et udbygget hjælpesystem i form af video og tekst, både på dansk og engelsk så også to-sprogede forældre har mulighed for at læse / høre vejledningen.

I Guldborgsund Kommune har der været fokus på, at alle skal kunne være med. Ikke kun mht. skoleindskrivning men også på de andre områder, som er blevet obligatoriske her i december.

- I vores borgerservicecentre og på kommunens biblioteker har vi blandt andet afholdt arrangementer om brugen af NemId, og i vores borgerservicecentre har det endvidere været muligt at få en hjælpende hånd med de konkrete gøremål. Også på de enkelte skoler har det været muligt at få hjælp til skoleindskrivningen på nettet, fortæller Hanne Clausen.

Automatisk udmelding
I kommuner, der benytter KMD's systemer på både skole- og dagsinstitutionsområdet har det samtidig med skoleindskrivningen været muligt at få barnet automatisk udmeldt af daginstitutionen og tilmeldt SFO-ordningen. I Guldborgsund Kommune har det tidligere være en opgave, som man varetog på Rådhuset.

- Tidligere var det Pladsanvisningen som foretog børnenes udmeldelse, men med automatiseringen er det blevet lettere for medarbejderne. De kan i stedet bruge kræfterne på andre opgaver, hvilket naturlligvis er en fordel i en travl hverdag, siger Hanne Clausen.

Hvis kommunen benytter en anden institutionsløsning end KMD's, vil forældrene i KMD Skoleindskrivning blive henvist til denne via et link i skoleindskrivning.

Om KMD
KMD er den største danskbaserede it-virksomhed, og hovedparten af KMD's forretning udspringer af egen softwareudvikling. I 40 år har KMD arbejdet med udvikling, drift og vedligeholdelse af Danmarks største kommunale it-systemer. KMD udvikler og leverer i dag software- og serviceløsninger til kommune-, stats- og erhvervssegmentet i Danmark. Systemerne håndterer eksempelvis udbetalinger af løn og sociale ydelser, og hvert år beregner og udbetaler KMD's softwaresystemer over 400 mia. kroner. Det svarer til cirka 25 % af Danmarks BNP. KMD's softwaresystemer håndterer også så forskellige områder som administration af skoler og forsyningsvirksomheder til afholdelse af folketingsvalg i Danmark. For nylig er KMD gået i gang med at digitalisere de store velfærdsområder med ny velfærdsteknologi - fra folkeskole til hjemmepleje. KMD koncernen har en årlig omsætning på mere end fire milliarder danske kroner og har omkring 3.400 ansatte. Læs mere på www.kmd.dk

Kontaktinformation:
Guldborgsund Kommune, sekretariatsleder i Børn & Kultur Hanne Clausen, telefon 54 73 13 42
KMD, pressechef Christoffer Hellmann, telefon 44 60 18 09, mobil 25 29 17 84, che@kmd.dk

Relevant information

http://www.kmd.dk


Pressekontakt


Firma

KMD A/S
Lautrupparken 40-42
2750 Ballerup, Danmark

  44 60 18 09
  25 29 17 84

http://www.kmd.dk

Modtag nyheder fra KMD A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire