Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
13/05-13   -   Pressemeddelelse

KMD fortsætter positiv udvikling

KMD årsregnskab: KMD har gennem en længere årrække formået at fastholde en fremgang på både omsætning og indtjening. Den positive udvikling fortsatte i 2012, hvilket ledelsen anser for tilfredsstillende.

KMD-koncernens omsætning steg i 2012 med 10,1% fra 4.266 mio. kr. til 4.699 mio. kr. Væksten i 2012 bestod dels af organisk vækst, dels af vækst som følge af akkvisitioner. Den organiske vækst kan for 2012 opgøres til 6,1%.

Koncernens EBITDA steg i 2012 med 27% fra 577,1 mio. kr. til 731,2 mio. kr. Koncernens totalindkomst i 2012 blev 449,9 mio. kr. mod 325,2 mio. kr. i 2011.

- Vi kan ikke være utilfredse med, at vi formår at styrke forretningen på både top- og bundlinje. Vi har blandt andet gennem opkøb udvidet vores forretning inden for omsorgssystemer, hvor vi ser gode muligheder for at udvikle os. Vi har også gennem en årrække styrket lønsomheden generelt i vores forretningsområder, hvilket stille og rolig giver effekt, siger Lars Monrad-Gylling, adm. direktør i KMD.

Potentialer i velfærdsteknologi
En markant milepæl for KMD i 2012 var ejer­skiftet. KMD blev ultimo året solgt af EQT og ATP til den globale kapitalfond Advent International. Advent Internationals investering i KMD er foretaget i sam­arbejde med Sampension, som er et af Danmarks største pensionsselskaber.

- Vi ser i KMD meget frem til de kommende år. Vi er en virksomhed i en positiv udvikling, og vi har forventninger til, at vores nye ejerskab kan være med til at styrke vores forretning yderligere. Ambitionen er, at det danske vækstspor fortsat skal udvikles, samtidig med at det internationale potentiale har mulighed for at blive dyrket yderligere, siger Lars Monrad-Gylling.

På kort sigt er det dog KMD's forventning, at virksom­hedens vækst vil være mere moderat end set de seneste år. Et vækstområde, der med en lidt længere horisont kan få stigende betydning, er velfærdsteknologi.

- Vi vil ikke nødvendigvis se, at vores ambitioner inden for områder som uddannelse og omsorg tage fart fra dag 1. Men ser vi lidt længere ud i fremtiden, er det klart, at det er områder med betydelige potentialer. Ikke kun for samfundet, men også for it-sektoren og herunder naturligvis også for KMD, forklarer Lars Monrad-Gylling.

Om KMD
KMD er den største danskbaserede it-virksomhed, og hovedparten af KMD's forretning udspringer af egen softwareudvikling. I 40 år har KMD arbejdet med udvikling, drift og vedligeholdelse af Danmarks største kommunale it-systemer. KMD udvikler og leverer i dag software- og serviceløsninger til kommune-, stats- og erhvervssegmentet i Danmark. Systemerne håndterer eksempelvis udbetalinger af løn og sociale ydelser, og hvert år beregner og udbetaler KMD's softwaresystemer over 400 mia. kr. Det svarer til cirka 25 % af Danmarks BNP. KMD's softwaresystemer håndterer også så forskellige områder som administration af skoler og forsyningsvirksomheder til afholdelse af folketingsvalg i Danmark. For nylig er KMD gået i gang med at digitalisere de store velfærdsområder med ny velfærdsteknologi - fra folkeskole til hjemmepleje. KMD koncernen har en årlig omsætning på 4,7 mia. kr. og har omkring 3.300 ansatte. Læs mere på www.kmd.dk

Hent KMD Årsrapport 2012 på www.kmd.dk/aarsrapport

Kontaktinformation:
Pressechef Christoffer Hellmann, telefon 44 60 18 09, mobil 25 29 17 84, che@kmd.dk

Relevant information

http://www.kmd.dk


Pressekontakt


Firma

KMD A/S
Lautrupparken 40-42
2750 Ballerup, Danmark

  44 60 18 09
  25 29 17 84

http://www.kmd.dk

Modtag nyheder fra KMD A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire