Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
16/08-13   -   Pressemeddelelse

Medialogic solgt til KMD

For at sikre den bedst mulige it-understøttelse på arbejdsmarkedsområdet har it-virksomhederne Medialogic og KMD besluttet at samle kræfterne. Medialogic er solgt til KMD og får base hos KMD i Odense som et datterselskab i koncernen.

Fra politisk side er man ved at opbygge en ny beskæftigelsesindsats i Danmark. Det enkelte menneske skal i centrum, og flere ledige skal i gang med en uddannelse eller i arbejde.

For at styrke den digitale understøttelse har to af de førende it-aktører på beskæftigelsesområdet - Medialogic og KMD - besluttet at samle kræfterne. Medialogic er solgt til KMD og bliver fra dags dato til et datterselskab i den danske it-koncern.

- Der sker i disse år en betydelig udvikling af beskæftigelsesindsatsen, og der vil i den kommende tid være et voksede behov for nytænkning og innovation af it-understøttelsen på området. KMD har derfor set en fordel i at styrke kapaciteten på arbejdsmarkedsområdet. At få Medialogic ind i KMD forretningen ser vi som et godt løft af vores kompetencer, og vi ser meget frem til, at vi nu sammen kan tegne en endnu mere nytænkende og effektiv it-understøttelse af arbejdsmarkedsområdet, fortæller KMD direktør Ole Jensen.

Hos Medialogic er man glade for det nye set-up.

- KMD, Medialogic og andre leverandører har gennem årene kæmpet om at være den bedste it-leverandør på beskæftigelsesområdet. Det er et felt, hvor udviklingen går utrolig stærkt og sætter betydelige krav til leverandørerne. At KMD og Medialogic nu slår kræfterne sammen, ser jeg som en styrkelse af den samlede indsats, fortæller Medialogic direktør Kate Turch, der fortsætter som direktør for det nye datterselskab.

Vil realisere de politiske ambitioner
Arbejdsmarkedsområdet har gennem mange år været i konstant udvikling, og der vil også i den kommende tid ske ændringer, der får betydning for it-understøttesen.

Regeringen har besluttet en række reformer, som betyder lov- og regelændringer for bl.a. jobcentrene. Til efteråret præsenterer regeringen et udspil til dagpengereform, og Carsten Koch-udvalget fremlægger anbefalinger til, hvordan beskæftigelsesindsatsen giver størst mulig værdi for den enkelte, for virksomhederne og for samfundet. Virksomheder, jobcentre og a-kasser skal blandt andet arbejde tættere sammen i en koordineret indsats med fokus på effekten af beskæftigelsesindsatsen.

- KMD har høje ambitioner inden for udvikling af software på arbejdsmarkedsområdet, og vi ønsker at medvirke til at realisere de politiske visioner i beskæftigelsesindsatsen. Der er lagt op til betydelige forandringer med beskæftigelsesindsatsen i Danmark de kommende år, og vi er i det nye set-up bedre rustet end nogensinde til at imødekomme de høje krav, der er til it-programmerne, siger Ole Jensen.

Om KMD
KMD er den største danskbaserede it-virksomhed, og hovedparten af KMD's forretning udspringer af egen softwareudvikling. I 40 år har KMD arbejdet med udvikling, drift og vedligeholdelse af Danmarks største kommunale it-systemer. KMD udvikler og leverer i dag software- og serviceløsninger til kommune-, stats- og erhvervssegmentet i Danmark. Systemerne håndterer eksempelvis udbetalinger af løn og sociale ydelser, og hvert år beregner og udbetaler KMD's softwaresystemer over 400 mia. kroner. Det svarer til cirka 25 % af Danmarks BNP. KMD's softwaresystemer håndterer også så forskellige områder som administration af skoler og forsyningsvirksomheder til afholdelse af folketingsvalg i Danmark. For nylig er KMD gået i gang med at digitalisere de store velfærdsområder med ny velfærdsteknologi - fra folkeskole til hjemmepleje. KMD koncernen har en årlig omsætning på mere end fire milliarder danske kroner og har omkring 3.300 ansatte. KMD er ejet af Advent International samt Sampension.

Kontaktinformation:
KMD, pressechef Christoffer Hellmann, telefon 44 60 18 09, mobil 25 29 17 84, che@kmd.dk

Relevant information

http://www.kmd.dk


Pressekontakt


Firma

KMD A/S
Lautrupparken 40-42
2750 Ballerup, Danmark

  44 60 18 09
  25 29 17 84

http://www.kmd.dk

Modtag nyheder fra KMD A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire