Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
22/01-14   -   Pressemeddelelse

Eva Berneke bliver ny topchef i KMD

KMD's nye topchef hentes hos kollegaerne i telesektoren. Det bliver den 44-årige TDC koncerndirektør Eva Berneke, der overtager posten som adm. direktør i KMD. Hun afløser Lars Monrad-Gylling, der i sidste uge meddelte, at han stopper som topchef for den største danskbaserede it-virksomhed.

Det bliver en af it- og telesektorens stærkeste profiler, der sætter sig for bordenden af KMD. Ny adm. direktør bliver den 44-årige Eva Berneke, der i dag er koncerndirektør i TDC. Hun afløser Lars Monrad-Gylling, der i forrige uge meddelte, at han stopper som adm. direktør efter 15 år på posten.

I KMD's bestyrelse ser man med stor glæde frem til det nye samarbejde med Eva Berneke.

- Vi har fået en særdeles stærk kapacitet om bord, hvilket vi er meget tilfredse med. KMD går en spændende tid i møde, og vi er sikre på, at Eva Berneke har de rette kvalifikationer. KMD er en førende it-virksomhed i Danmark, og vi ser frem til, at Eva kan være med til at løfte KMD's strategi og ambitioner, siger bestyrelsesformand for KMD, Léo Apotheker.

Eva Berneke ser også frem til det nye job.

- KMD hører til blandt de mest interessante teknologivirksomheder i Danmark, og jeg glæder mig til at tage fat på opgaven i samarbejde med KMD's ejere, KMD's øvrige ledelse og medarbejdere. KMD er en hjørnesten i it-understøttelsen af det danske velfærdssamfund. Jeg har længe fulgt virksomheden, og jeg kender også KMD fra mit arbejde i Det Digitale Råd. Jeg er sikker på, at det bliver en spændende opgave at være med til at udvikle virksomheden og forretningen til gavn for KMD's mange kunder, siger Eva Berneke.

Koncernchef for TDC, Carsten Dilling, ønsker KMD tillykke med valget af Eva Berneke:

- Gennem sine syv år i TDC i tre forskellige stillinger i direktionen har Eva Berneke ydet et kæmpe bidrag til, at TDC i dag er en markant anderledes virksomhed end i 2007. I forhold til stillingen i KMD har Eva en noget nær perfekt profil med sit strategiske overblik, sin eksekveringsevne, sine erfaringer med kapitalfondsejerskab og gennem de seneste halvandet år med det danske erhvervsmarked. I TDC vil vi se frem til et fortsat godt samarbejde med KMD med Eva Berneke i spidsen.

Indtil Eva Berneke kan påbegynde jobbet som adm. direktør, vil Lars Monrad-Gylling fortsætte som øverste leder i tæt samarbejde med COO, Carsten Fensholt, der har det daglige ansvar for KMD's forretning.

Om Eva Berneke
Eva er født i 1969. Hun er uddannet civilingeniør fra DTU i 1992 og blev MBA fra INSEAD i 1995.

Eva Berneke kom til TDC i 2007, hvor hun startede som Chief Strategy Officer og medlem af koncernledelsen. Hun har siden 2009 været koncerndirektør, senest for TDC Erhverv. Før sin tid i TDC var Eva Berneke fra 1993 til 2007 hos McKinsey & Company først i København men senere 10 år i Frankrig, hvor hun sluttede som partner på kontoret i Paris.

Eva Berneke er medlem af bestyrelserne i LEGO A/S, Schibsted ASA og på Copenhagen Business School. Hun er desuden medlem af Det Digitale Råd og har på det seneste deltaget i DIs produktivitetspanel.

Privat er Eva Berneke gift med Marc Mayor, har fire børn og er bosat på Frederiksberg.

Om KMD
KMD er den største danskbaserede it-virksomhed, og hovedparten af KMD's forretning udspringer af egen softwareudvikling. I mere end 40 år har KMD arbejdet med udvikling, drift og vedligeholdelse af Danmarks største kommunale it-systemer. KMD udvikler og leverer i dag software- og serviceløsninger til kommune-, stats- og erhvervssegmentet i Danmark. Systemerne håndterer eksempelvis udbetalinger af løn og sociale ydelser, og hvert år beregner og udbetaler KMD's softwaresystemer over 400 mia. kroner. Det svarer til cirka 25 % af Danmarks BNP. KMD's softwaresystemer håndterer også så forskellige områder som afholdelse af folketingsvalg i Danmark til digitale undervisningsplatforme i folkeskolen. KMD koncernen har en årlig omsætning på mere end fire milliarder danske kroner og har mere end 3.000 ansatte.

Pressekontakt

Christoffer Hellmann
Pressechef
  +45 44 60 18 09
  +45 25 29 17 84

Firma

KMD A/S
Lautrupparken 40-42
2750 Ballerup, Danmark

  44 60 18 09
  25 29 17 84

http://www.kmd.dk

Modtag nyheder fra KMD A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire