Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
16/09-15   -   Pressemeddelelse

DSB flytter SAP HANA sky til KMD

Det bliver den danske it-koncern KMD, der skal udvikle og drive DSB's nye SAP HANA installation. Det er resultatet af et større udbud på området, hvor en række af it-feltets stærkeste aktører bød ind. KMD ser aftalen som en understregning af kompetencerne inden for SAP HANA teknologien samt et udtryk for evnerne til at indfri ambitionerne på erhvervsmarkedet.

DSB har gennem et stykke tid arbejdet målrettet på at forny tog-gigantens ERP-platform. Et af de vigtige skridt har været overgangen til SAP HANA Enterprise Cloud på DSB's SAP-installation.

De første spadestik blev taget i Tyskland i slutningen af 2014, og nu løftes den omfattende installation videre til Danmark med en dansk partner.

Efter et større udbud blandt flere af it-branchens stærkeste aktører faldt valget på KMD, som fremover skal stå for opbygningen og driften af den nye platform. Aftalen mellem DSB og KMD gælder de næste fem år med mulighed for forlængelse.

- Vi mener, at KMD vil være en stærk og god samarbejdspartner på området. De har vist, at de er solide inden for SAP, og vi ser frem til samarbejdet om at udvikle og drive den nye platform. DSB er i gang med en større transformation af hele it-porteføljen inklusive vores efterhånden ældre SAP-installation. Den cloud-baserede SAP HANA teknologi giver os den skalerbarhed og fleksibilitet, som vi har brug for i vores i arbejde med at skabe en fuldt ud moderne og digital arbejdsplads, fortæller it-chef i DSB Martin Börjesson.

KMD vil bruge SAP erfaringer i erhvervslivet
Hos KMD er man yderst tilfredse med det nye samarbejde.

- DSB er i gang med en særdeles spændende transformation, som vi glæder os til at blive en del af. Vi er i den forbindelse rigtig glade for den anerkendelse, det er at få tildelt en sådan aftale. KMD har gennem snart 15 år opbygget stærke kompetencer inden for SAP, og vi har over 200 konsulenter, der arbejder med SAP dagligt. Vi sætter stor pris på, at de kan være med til at udvikle vores position i erhvervssegmentet, siger Jesper Kryhlmand, direktør for Erhverv & Infrastruktur i KMD.

KMD har siden efteråret arbejdet efter koncernstrategien "KMD på flere markeder". De solide erfaringer - fra blandt andet SAP området - i det kommunale segment skal i højere grad udnyttes på erhvervsmarkedet og hos staten og regionerne.

Run simple
Hos teknologileverandøren SAP glæder man sig også over KMD aftalen og ser DSB's overgang til HANA som en mulighed for at flytte ressourcer til glæde for innovation.

- DSB tager et stort og visionært skridt med overgangen til vores nye teknologi-platform, og de vil være i absolut gode hænder hos KMD. Målet er at reducere kompleksiteten i den daglige drift, som har en tendens til at æde hovedparten af it-funktionens ressourcer. Gennem simplificeringen af dagligdagen kan virksomheder i stedet flytte ressourcer til innovation og til at skabe nye kundevendte digitale løsninger. Vi kalder det "run simple", og det er SAP's overordnede vision at hjælpe virksomheder og offentlige myndigheder på den rejse, siger Anders Feddersen, Country Manager for SAP i Danmark.

Om SAP HANA
HANA er SAP's nye in-memory databehandlingsplatform, som giver mulighed for at analyse store datamængder i realtid. Arkitekturen i en in-memory database gør, at det er væsentlig hurtigere at søge data end i en traditionel database. Fordelen ved in-memory kommer primært til udtryk, når medarbejdere skal udfærdige og generere forskellige rapporter i sammenhæng med store datamængder. Her vil hastigheden være væsentlig forøget, end ved de traditionelle ERP databaseopbygninger.

Om KMD A/S
KMD er den største danskbaserede it-virksomhed, og hovedparten af KMD's forretning udspringer af egen softwareudvikling. I over 40 år har KMD arbejdet med udvikling, drift og vedligeholdelse af Danmarks største it-systemer. KMD udvikler og leverer i dag software- og serviceløsninger til kommune-, stats- og erhvervssegmentet i Danmark. Systemerne håndterer eksempelvis udbetalinger af løn og sociale ydelser, og hvert år beregner og udbetaler KMD's softwaresystemer i omegnen 400 mia. kroner. Det svarer til mere end 20 % af Danmarks BNP. KMD's softwaresystemer håndterer også så forskellige områder som administration af skoler og forsyningsvirksomheder til afholdelse af folketingsvalg i Danmark. KMD koncernen har en årlig omsætning på knap fem milliarder danske kroner og har omkring 3.000 ansatte.

Pressekontakt

Christoffer Hellmann
Pressechef
  +45 44 60 18 09
  +45 25 29 17 84

Firma

KMD A/S
Lautrupparken 40-42
2750 Ballerup, Danmark

  44 60 18 09
  25 29 17 84

http://www.kmd.dk

Modtag nyheder fra KMD A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire