Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/11-15   -   Pressemeddelelse

It-koncernen KMD træder ind på heavy metal-scenen

Et umage par. Sådan kan man betegne en helt ny konstellation på den danske scene for hård rock og metalmusik. COPENHELL og KMD - to mastodonter inden for henholdsvis metalmusik og it - indgår samarbejde. For COPENHELL er det en åbning mod at kunne tiltrække en helt ny slags sponsorer, og for it-virksomheden giver samarbejdet nye og utraditionelle muligheder for at markere sig i rekrutteringssammenhæng.

Vilde metal-guitarsoloer møder nu det kølige stål fra serverparkernes konstante summen. Et helt nyt par har set dagens lys på den danske scene for rock og metalmusik.

Danmarks største rock- og metalfestival, COPENHELL, har netop indgået et samarbejde med den danske it-koncern KMD. It-virksomheden ser samarbejdet som en god mulighed i jagten på de bedste talenter inden for it-udvikling.

- Der er i øjeblikket rift om de bedste it-hoveder herhjemme. KMD er en virksomhed, der favner bredt, og vi synes samarbejdet med COPENHELL er en spændende mulighed for at gøre opmærksom på os selv. KMD fokuserer normalt på samarbejder med universiteter og lignende, men her er en mulighed for at træde ind på en helt ny scene. COPENHELL tiltrækker på mange områder et interessant publikum for en virksomhed som os, og vi ser meget frem til at prøve det af, fortæller Søren Billeskov, Head of Talent Management i KMD.

Hos Live Nation, arrangøren af COPENHELL, ser man frem til samarbejdet med KMD.

- KMD er på flere områder en interessant partner for os. Vi har i forvejen en stærk kommerciel platform på vores festival, men med KMD samarbejdet drager vi i endnu højre grad nytte af vores indsigt i publikum. Via analyser af data på publikum kan vi konstatere, at der er et godt målgruppe-match i mellem vores publikum og det segment, som KMD gerne vil have i tale i forhold til rekruttering af it-talenter, siger Kasper Sandfeldt Bjergbæk, kommerciel direktør fra Live Nation. Og fortsætter;

- Vores vurdering er, at publikum vil tage godt imod KMD og se dem som et skarpt og lidt skævt indslag blandt festivalens øvrige samarbejdspartnere

KMD's engagement i COPENHELL kommer til at dreje sig om aktivering på COPENHELL's digitale platforme, storskærmsspot og om det berygtede Smadreland, hvor gæsterne ved sommerens festival får lov til at smadre KMD pc'ere og printere. Inden i udvalgte pc'ere vil ligge præmier i form af billetter til det kommende års festival (2017).

Om COPENHELL
COPENHELL er Danmarks største rock- og metalfestival, som siden begyndelsen i 2010 hvert år har samlet tusindvis af metalfans fra både ind- og udland i København. Refshaleøen danner rammerne om de tre dages helvede på jord, og de rå, industrielle omgivelser står som perfekt baggrund til det brutale decibel-bombardement fra COPENHELLs i alt tre scener. I 2016 har COPENHELL mere end 40 bands på programmet - bl.a. Black Sabbath, Alice Cooper og Megadeth. Se mere på www.copenhell.dk

Om KMD
KMD er den største danskbaserede it-virksomhed, og hovedparten af KMD's forretning udspringer af egen softwareudvikling. I over 40 år har KMD arbejdet med udvikling, drift og vedligeholdelse af Danmarks største it-systemer. KMD udvikler og leverer i dag software- og serviceløsninger til kommune-, stats- og erhvervssegmentet i Danmark. Systemerne håndterer eksempelvis udbetalinger af løn og sociale ydelser, og hvert år beregner og udbetaler KMD's softwaresystemer i omegnen 400 mia. kroner. Det svarer til mere end 20 % af Danmarks BNP. KMD's softwaresystemer håndterer også så forskellige områder som administration af skoler og forsyningsvirksomheder til afholdelse af folketingsvalg i Danmark. KMD koncernen har en årlig omsætning på knap fem milliarder danske kroner og har omkring 3.000 ansatte.

Pressekontakt

Christoffer Hellmann
Pressechef
  +45 44 60 18 09
  +45 25 29 17 84

Firma

KMD A/S
Lautrupparken 40-42
2750 Ballerup, Danmark

  44 60 18 09
  25 29 17 84

http://www.kmd.dk

Modtag nyheder fra KMD A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire