Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
22/12-15   -   Pressemeddelelse

KMD henter ny marketingchef

Claus Hessner, 45 år, bliver ny marketingchef i KMD. Claus startede sin karriere i reklamebranchen, og senest har han været ansat i Bluegarden, som Director for Marketing, Small & Medium Enterprise Sales samt forretningsudvikling. Claus skal være med til realisere KMD's væksplaner ved blandet andet at styrke KMD's digitale markedsføring. Claus afløser Niklas Marshall, som bliver direktør for KMD Ventures A/S.

Den 4. januar får Marketing i KMD ny chef. Det bliver Claus Hessner, der fremover skal stå i spidsen for KMD's marketingteam. Claus har mere end 20 års erfaring inden for marketing, salg og kommunikation. Senest har han stået i spidsen for Marketing og Sales i Bluegarden, hvor han blandt andet har været ansvarlig for udvikling af koncepter og kampagner inden for digitale platforme.

Claus' viden og erfaring skal blandt andet være med til at realisere KMD's 2020 strategi om vækst på flere markeder:

- Claus kommer med en solid erfaring inden for marketing, og vi er glade for, at han vil være en del af vores hold. KMD har betydelige ambitioner om at vokse i flere markeder, og Claus får en central rolle i realiseringen af vores vækstplaner. Markedsføringsmæssigt ønsker vi at løfte vores digitale tilstedeværelse, og Claus kommer til at stå i spidsen for en styrkelse af brugen af digitale medier og platforme, siger Morten Langager, Senior Vice President for Kommunikation og Marketing i KMD.

- Jeg glæder mig til at komme i gang med de nye udfordringer i KMD. KMD er en central aktør i it-branchen, og er måske mere end nogen anden med til at sætte dagsordenen i digitaliseringen af Danmark. KMD har nogle spændende tanker i forhold til at styrke sin markedsføring, og jeg ser frem til at være med til at realisere KMD's vækststrategi, fortæller Claus Hessner.

Claus afløser Niklas Marshall, som bliver direktør for KMD Ventures A/S. KMD Ventures A/S er et KMD datterselskab, som udvikler og håndterer brugerdrevet innovation, idegenerering og inkubation - i tæt samarbejde med brugere, kunder og KMD's forretningsenheder.

Om Claus Hessner
Claus er uddannet Cand. Merc. i økonomisk markedsføring fra CBS. Karrieren startede i 1997 som konsulent på BBDO Reklamebureau efterfulgt af en årrække i forskellige stillinger hos Kunde & Co Reklamebureau. Herefter fik marketingfaget for alvor fat i Claus, da han blev ansat som Marketingschef i Danica Pension og efterfølgende som Director for Marketing, Small & Medium Enterprise Sales samt foretningsudvikling hos Bluegarden.

Privat bor Claus bor med sin kone Nina på Islands Brygge i København. I fritiden beskæftiger Claus sig med fotografering og billedbehandling, som han publicerer på hessner.com. Derudover holder han meget af at sejle med sit skib Magenta, som ligger i Københavns Havn.

Om KMD
KMD er den største danskbaserede it-virksomhed, og hovedparten af KMD's forretning udspringer af egen softwareudvikling. I over 40 år har KMD arbejdet med udvikling, drift og vedligeholdelse af Danmarks største it-systemer. KMD udvikler og leverer i dag software- og serviceløsninger til kommune-, stats- og erhvervssegmentet i Danmark. Systemerne håndterer eksempelvis udbetalinger af løn og sociale ydelser, og hvert år beregner og udbetaler KMD's softwaresystemer i omegnen 400 mia. kroner. Det svarer til mere end 20 % af Danmarks BNP. KMD's softwaresystemer håndterer også så forskellige områder som administration af skoler og forsyningsvirksomheder til afholdelse af folketingsvalg i Danmark. KMD koncernen har en årlig omsætning på knap fem milliarder danske kroner og har omkring 3.000 ansatte. KMD er ejet af Advent International og Sampension.

Pressekontakt

Christoffer Hellmann
Pressechef
  +45 44 60 18 09
  +45 25 29 17 84

Firma

KMD A/S
Lautrupparken 40-42
2750 Ballerup, Danmark

  44 60 18 09
  25 29 17 84

http://www.kmd.dk

Modtag nyheder fra KMD A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire