14/03-16
-
Pressemeddelelse
Banedanmark outsourcer driften af de administrative it-systemer til KMD
Banedanmark overlader nu it-driften og SAP-systemvedligeholdelsen til den danske it-koncern KMD. På baggrund af to større udbud overtager KMD it-driften af Banedanmarks administrative it-systemer og skal supportere, vedligeholde og udvikle flere centrale SAP-applikationer for Banedanmark. KMD's aftale med Banedanmark sker i forlængelse af flere større SAP-aftaler i de seneste år med DSB og Vejdirektoratet.
Banedanmark har efter to udbudsrunder tildelt KMD to større aftaler. KMD skal de næste fire år varetage Banedanmarks it-drift og de næste to år supportere, vedligeholde og udvikle flere centrale administrative SAP-applikationer.
- Vi ønsker en effektiv og tidssvarende it-understøttelse. Det får vi bl.a. ved at outsource vores it-drift, og vi ser nu frem til samarbejdet med KMD, fortæller it-chef i Banedanmark, John Vammen.
KMD fortsætter udvidelse af SAP kundeportefølje
Hos KMD er man yderst tilfredse med det nye samarbejde.
- Vi glæder os til at hjælpe Banedanmark med at udvikle og effektivisere den administrative it-infrastruktur. Det er en stor anerkendelse at få tildelt de to aftaler. Det er en understregning af, at KMD står godt i markedet inden for drift og vedligeholdelse af SAP, hvor vi har mere end 200 SAP-specialister i Danmark, siger Jesper Kryhlmand, direktør for Erhverv & Infrastruktur i KMD.
I efteråret 2015 indgik KMD lignende SAP aftaler med DSB og Vejdirektoratet.
Om KMD
KMD er den største danskbaserede it-virksomhed, og hovedparten af KMD's forretning udspringer af egen softwareudvikling. I over 40 år har KMD arbejdet med udvikling, drift og vedligeholdelse af Danmarks største it-systemer. KMD udvikler og leverer i dag software- og serviceløsninger til kommune-, stats- og erhvervssegmentet i Danmark.
KMD har gennem de seneste år opbygget en solid portefølje af private kunder og løser i dag opgaver for mere end 800 danske og udenlandske virksomheder. Ved at overlade opgaver som it-drift og systemvedligeholdelse, løn- og personaleadministration samt printopgaver til KMD kan virksomhederne fokusere på egne kernekompetencer - til fordel for den daglige forretning, strategi og innovation.
KMD koncernen har en årlig omsætning på knap fem milliarder danske kroner og har omkring 3.200 ansatte.
Pressekontakt
Christoffer Hellmann
Pressechef
+45 44 60 18 09
+45 25 29 17 84
Firma
KMD A/S
Lautrupparken 40-42
2750 Ballerup,
Danmark
44 60 18 09
25 29 17 84
http://www.kmd.dk