Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
12/06-15   -   Pressemeddelelse

Dansk gartneri vinder igen stor international Entreprenørpris



Knud Jepsen a/s, Queen® har netop vundet en flot international pris og kan nu bryste sig af at være "Green Entrepreneur of the Year". Kåringen fandt sted torsdag aften ved et stort show i Holland. Knud Jepsen a/s høster dermed, endnu en gang, stor anerkendelse for deres mange innovative tiltag.

Knud Jepsen a/s er verdens største producent af potteplanten kalanchoe og gartneriet er beliggende tæt ved Hinnerup nær Aarhus. Gennem de seneste mange år har Knud Jepsen a/s investeret i en række innovative tiltag, bl.a. produktudvikling af afskårne kalanchoe med en garanteret holdbarhed på 3 uger, samt investeringer i en række energiforbedringer. Derudover har Knud Jepsen a/s, som en af de eneste blomsterproducenter, iværksat en brandingstrategi hvor de markedsfører sig direkte til forbrugeren med deres brand Queen®. Desuden gør de deres ypperste for at minimere deres aktiviteters miljøpåvirkning. Det er b.la. disse mange innovative tiltag der har ført til den fornemme kåring som "Green Entrepreneur of the Year".

The Green Inspiration Event er et årligt initiativ af Hortibiz i samarbejde med FleuroSelect. Ca. 200 af verdens førende internationale entreprenører indenfor potteplante- og udplantningsindustrien deltog ved dette års store Green Inspiration Event i Holland hvor selve kåringen fandt sted.

Juryen, der er sammensat af eksperter indenfor potteplanter og udplantning samt repræsentanter fra diverse salgsselskaber, har brugt de seneste 2 måneder på at researche og udvælge de 3 nominerede.

"Det er en stor ære at modtage denne pris, og vi er meget stolte og beærede. Denne pris er en særlig anerkendelse af vores virksomhed, medarbejdere, genetik, produkter og vores innovation. Vi er oppe mod et stærkt felt, men vi adskiller os ved at have en fremsynet tilgang til faget. B.la. understøtter vi salget helt ud i butikkerne ved hjælp af vores nytænkende branding- og mediestrategi målrettet slutforbrugeren med brandet Queen®. Herudover anvendes op til 20 % af omsætningen i vores R&D afdeling, så jeg er meget stolt af at disse investeringer anerkendes med denne prestigefyldte pris". Siger Direktør Frands Jepsen.

Knud Jepsen a/s - Queen®
Knud Jepsen a/s blev grundlagt i 1963 og producerer årligt mere end 25 millioner kalanchoe blomster og 50 millioner stiklinger. Kalanchoe er i folkemunde kendt under navnet "Brændende kærlighed" og markedsføres hos Knud Jepsen a/s under mærket Queen®. Knud Jepsen a/s eksporterer samlet til mere end 75 lande og beskæftiger mere end 120 medarbejdere. Gartneriet i Hinnerup består af ikke mindre end 120.000 m2 under glas. Knud Jepsen a/s har endvidere produktion i både Tyrkiet og Vietnam. Knud Jepsen a/s er kendt for den høje kvalitet og levering til tiden, og har som en af de eneste blomsterproducenter iværksat en brandingstrategi, hvor de markedsfører sig direkte til forbrugeren med deres brand Queen®

Relevant information

Queen pressebilleder og tekst
https://www.dropbox.com/sh/woav399xga2pp9y/AACOJV5BPBdkOX2yMUKsVQ9wa?dl=0


Billeder


Pressekontakt

Louise Jepsen
Marketing Manager
  86986166
  40806166

Firma

Knud Jepsen a/s
Skanderborgvej 193
8382 Hinnerup, Danmark

  +45 86 98 61 66
  +45 40 80 61 66

http://www.queen.dk

Modtag nyheder fra Knud Jepsen a/s på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire