Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/10-11   -   Pressemeddelelse

Spil Dansk Dagen slår alle rekorder

Torsdag den 27. oktober fejres KODA's Spil Dansk Dagen for 11. gang, og allerede nu er der knap 1100 arrangementer i kalenderen ved den kolossale og landsdækkende festdag for dansk musik. Det er rekord. Igen i år.

"Det er overvældende og ganske overraskende," siger leder af Spil Dansk Dagen, Ricco Victor og fortsætter: "Efter vores jubilæumsår i 2010, hvor Spil Dansk Dagen fyldte ti år, havde vi rekordstor deltagelse med 1.036 arrangementer. I år tyder alt på, at vi når helt op på 1200 arrangementer. Efter jubilæumsåret kunne man forvente en afmatning, men det modsatte er tilfældet. Vi er især glade for, at Spil Dansk Dagen nu står så stærkt i danskernes bevidsthed, at vi kan kalde os en slags musikkens svar på Kulturnatten. Det er dog vigtigt for os, at vi fortsat har mindst lige så stor fokus på kvalitet, som vi har på kvantitet, og jeg glæder mig over, at årets Spil Dansk Dag rummer et væld af spændende, udfordrende og fantasifulde arrangementer. Med alt fra folkelig kultur til mere dristige eksperimenter. Og med aktiviteter spredt ud over hele landet, så danskerne har kort afstand til lokale begivenheder - uanset hvor de bor," siger Ricco Victor.

Om Spil Dansk Dagen 2011:
Torsdag den 27. oktober fejres Spil Dansk Dagen for 11. gang, hvor KODA sammen med DR og en lang række organisationer spiller og hylder dansk musik. Det foregår over hele landet, og man kan høre dansk produceret musik både på DR's kanaler og en lang række radio-stationer.

Et af Spil Dansk Dagens tidligste arrangementer er den landsdækkende fællessang med Dicte og Tue West. Tænd for DR P4 den 27. oktober kl. 11 og syng med. Dagen fortsætter med livemusik i alle genrer og overalt i landet - fra skoler, sygehuse, spillesteder, arbejdspladser, kirker m.m. Det er ikke en forudsætning, at der synges på dansk eller at musikerne er danskere - blot at der er tale om musik skabt af danske komponister eller sangskrivere.

Spil Dansk Dagen er vokset eksplosivt med årene og er nu Danmarks største musikbegivenhed.

KODA har taget initiativ til Spil Dansk Dagen for at støtte op om dansk musik i al sin bredde og mangfoldighed.

Fakta:
Mere om Spil Dansk Dagen, bl.a. de nyeste arrangementer: www.spildansk.dk

Relevant information

http://www.koda.dk/


Pressekontakt


Firma

Koda
Landemærket 23-25, Postboks 2154
1016 København K, Danmark

  33 30 63 09

http://www.koda.dk/

Modtag nyheder fra Koda på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire