Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
01/02-11   -   Pressemeddelelse

Komfo udvikler politisk kampagneplatform for Socialdemokraterne

Bliv din egen kampagnechef! Det er opfordringen i en ny Facebook-applikation, som Komfo har udviklet for Socialdemokraterne. Ambitionen er at skaffe flere frivillige ved næste folketingsvalg. Internet-ekspert roser initiativet.

Søndag aften lancerede Socialdemokraterne og Komfo et nyt kampagneværktøj på Facebook, som lader brugerne føre en helt ny type valgkamp direkte fra deres egen computer. Med den nye applikation kan brugerne blandt andet sætte deres eget ansigt på partiets valgfoldere, fortælle hvor de har stemt dørklokker, melde sig som frivillig og dele videoer fra valgkampen. Alt sammen pakket ind i et social gaming-univers.

Socialdemokraternes partisekretær, Lars Midtiby, siger:

- Vi tror på, at dem der vinder det kommende valg, er dem, der har flest frivillige og aktive i kampagnen. Med det her værktøj vil vi bruge nettet til at få endnu flere frivillige. Vi så hvordan Obama brugte nettet til at få folk til at være aktive i valgkampen. Nu går vi et skridt videre og giver danskerne mulighed for at lave deres egen kampagne fra hjemme-pc'en.

Ros fra ekspert

De første timer efter applikationen blev lanceret, fik den gennemsnitligt 2 nye brugere hvert minut og væksten fortsætter støt mandag. Ifølge Facebook-analytiker Mikael Lemberg fra Komfo er der også god grund til at forvente langvarig succes:

- Facebook-applikation er tænkt som et spændende kampagneværktøj for alle der gerne vil hjælpe Socialdemokraterne til valgsejr i 2011. Alene blandt partiets egne medlemmer er der 50.000 danskere, så vi har en klar forventning om at applikationen brugertallene i de kommende måneder får høje brugertal.

Tidligere direktør for foreningen af Danske Interaktive Medier, internetekspert Jon Lund, er begejstret for initiativet. Han skriver i en anmeldelse på sin blog (www.jon-lund.dk):

- Hvis en social mediesatsning overhovedet har muligheden for at lykkes, så er det denne. Det er kort sagt en af de mest professionelle og gennemførte Facebook fremstød jeg har set. Både af de politiske og kommercielle af slagsen.

ValgkampVille

Ud over at fungere som et professionelt kampagneværktøj med mange involveringsmuligheder, trækker applikationen klare linjer til Facebook-spil som FarmVille. Som noget nyt har Komfo nemlig udviklet et avanceret pointsystem, som viser rangerer brugerne efter hvem der er mest aktive i valgkampen, og præmierer dem der klarer sig bedst. Og det er godt tænkt, siger Jon Lund:

- Også her rammer app'en rigtigt og giver de enkelte kandidater et stærkt redskab til at motivere egen kampagnegruppe. Der er jo en grund til at virksomheder som McD kårer månedens medarbejder. Det er fordi det virker.

Mikael Lemberg fra Komfo glæder sig over applikationens gode start:

- Vi har udviklet noget unikt set med danske øjne. Det er nærmest kun i USA vi tidligere har set så gennemførte politiske applikationer som denne. Så vi er i Komfo meget stolte over at kunne sætte vores signatur på denne applikation, og glæder os naturligvis over de mange positive ord, den har fået med på vejen.

Baggrund:

En Facebook-applikation er et lille program eller spil på Facebook. Socialdemokraterne og Komfo har igennem et år hemmeligt udviklet applikationen. Find Socialdemokraternes nye applikation på www.s-facebook.dk

Relevant information

http://komfo.com


Pressekontakt


Firma

Komfo
Åboulevard 40, Gårdhuset
2200 København N, Danmark

  35 35 35 03
  29 90 91 94

http://www.komfo.com

Modtag nyheder fra Komfo på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire