Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/03-11   -   Pressemeddelelse

Gratis adgang til over 6000 billedsymboler

Kommunikationscentret, specialpædagogisk center i Hillerød, distribuerer nu en større mængde billedsymboler, der er udarbejdet til mennesker, som har brug for struktur og visuel støtte i kommunikationen. Et link til den ganske gratis billedsamling finder du på Kommunikationscentrets hjemmeside www.kc-hil.dk

Symbolerne er tegnet af Sergio Palao fra det spanske ARASAAC (www.catedu.es/arasaac), og må frit benyttes til ikke-kommercielle formål i henhold til Creative Common's License.

"Kommunikationscentret har af ARASAAC fået lov til frit at distribuere billedsymbolerne. Aftalen var, at vi selv skulle oversætte billedsymbolernes navne til dansk. Det er nu blevet gjort," fortæller Michael Hjort-Pedersen, projektleder på Kommunikationscentret.

At billederne er gratis, ser han som en velkommen mulighed for at give flere adgang til visuel støtte til kommunikation.

"Er man afhængig af et billedsystem til kommunikation, er det heller ikke ligegyldig, hvilke billeder, man har adgang til, og hvor. Bruges et symbolsæt i skolen, skal samme muligheder være til stede i SFO," siger Michael Hjort-Pedersen.

De i alt 6.296 symboler giver gode muligheder for at komme rundt om dagliglivets mange facetter. Symbolerne er farvelagte, smukt og enkelt tegnede. Og så er de fuldt tidssvarende. En anden fordel er en skelnen mellem ental og flertal, som markeres ved +.

Relevant information

http://www.kc-hil.dk


Pressekontakt


Firma

Kommunikationscentret
Skansevej 2 D
3400 Hillerød, Danmark

  48242200
  24276293

http://www.kc-hil.dk

Modtag nyheder fra Kommunikationscentret på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater