26/04-10
-
Pressemeddelelse
Ledige akademikere skal lære Lean
Ledige akademikere får nu mulighed for at supplere deres faglige værktøjskasse ved at uddanne sig til Lean konsulenter. Baggrunden for dette er, at der er et stor efterspørgsel efter arbejdskraft med lean ekspertise,samtidig med at akademikerarbejdsløsheden er stigende. I en tid hvor såvel offentlige som private virksomheder skal skærpe ressourceanvendelsen, vil disse konsulenter være endog meget attraktive på arbejdsmarkedet. Kombinationen af akademikernes analytiske evner og lean værktøjernes praktiske tilgang er nemlig unik.
Uddannelsen gennemføres i København af firmaet Kompetenceforum. Dette firma har uddannet lean konsulenter i mere end 200 offentlige og private virksomheder. Det er erfaringerne fra disse uddannelser. der nu overføres til de ledige akademikere
"Uddannelsen er etableret fordi vi har fået rigtig mange henvendelser fra ledige akademikere i forbindelse med vores åbne uddannelser. Efter en drøftelse med Akademikernes Arbejdsløshedskasse besluttede vi derfor at lave et forløb for ledige akademikere" Udtaler direktør Lars Tegl Rasmussen Kompetenceforum
Det 1. hold starter ultimo maj og går til officiel eksamen med ekstern censor udpeget af Undervisningsministeriet den 1. juli i år.
Relevant information
http://www.kompetenceforum.dk