Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
08/03-11   -   Pressemeddelelse

Green Lean : Når miljøindsats og besparelser går hånd i hånd!

Det er muligt at få miljøindsats, besparelser og vækst til at gå hånd i hånd! Stadig flere virksomheder får øjnene op for, at den grønne bølge giver nye muligheder. En af de mest effektive måder at få skabt synergi går gennem anvendelse af Lean-metoder på det grønne område. Resultatet er økonomiske besparelser og optimering af virksomhedernes materiale-, vand- og energiforbrug samt minimering af forureningen.

Indsatsen går gennem kortlægning og systematisk reduktion ved hjælp af Lean-værktøjer, og viser sig bl.a. i form af lavere omkostninger, bedre image hos forbrugerne og muligheder for at bruge disse effekter som platform for vækst.

Irske Roadstone - der er Irland's største producent af byggematerialer - er et eksempel på en virksomhed, der har arbejdet med Green Lean og opnået store resultater på både miljøområdet og den økonomiske bundlinje. Virksomheden opnåede således gennem Green Lean en reduktion af energiforbrug og CO2-udledning med ca. 1/3 - med tilsvarende økonomiske besparelser - i et pilot-projekt gennemført i 2009.

Resultatet, der er bemærkelsesværdigt i enhver sammenligning, blev opnået gennem en målrettet anvendelse af Green Lean værktøjer til at nedbringe mængden af færdigproducerede varer, der måtte kasseres som følge af dårlig kvalitet. Mængden af kasserede færdigvarer blev reduceret med 76 %, hvilket både har givet markante besparelser i materiale- og energiforbrug og naturligvis også i de dertil knyttede omkostninger.

I Danmark er Green Lean endnu kun i sin vorden og kendskabet til muligheder og resultater på området er begrænset. Det gør konsulentvirksomheden Kompetenceforum og Teknologisk Institut nu i fællesskab noget ved, idet de som de første i Danmark nu udbyder kurser i Green Lean.

Gennem kurset bliver deltagerne klædt på til selv at kunne arbejde med virksomhedens miljøpåvirkning ved brug af Green Lean værktøjer og løbende forbedringer. Ved fokus på minimering af miljøpåvirkningen i hele virksomheden, samt øget samarbejde i værdistrømmene, åbnes der mulighed for at udbrede effekten fra den samlede miljøindsats til alle hjørner af virksomheden.

Centerchef Merete Nørby, fra Teknologisk Institut, udtaler: "Det er vores vurdering, at stadig flere virksomheder vil bruge Green Lean til forebyggelse og fjernelse af spild. Gennem arbejdet med LEAN og holdningsbearbejdning opnås både produktionsforbedringer og økonomiske besparelser, og det er samtidig en mulighed for en systematisk indsats for bedre bæredygtighed. Kombinationen af økonomisk, social og miljømæssig indsats er vejen til vækst."

På siden www.kompetenceforum.dk under Green Lean Pilot™ vises flere eksempler på virksomheder, der har skabt bemærkelsesværdige resultater med Green Lean.

Relevant information

http://www.kompetenceforum.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Kompetenceforum ApS
Garnisonen 38
4100 Ringsted, Danmark

  +45 70 23 60 50
  +45 20 96 11 83

http://www.kompetenceforum.dk

Modtag nyheder fra Kompetenceforum ApS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire