Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
11/04-14   -   Pressemeddelelse

MAGI - fra 70er villa til topmoderne perlevilla på 6 uger

Traditionel villa i Hinnerup fra 1973 bygget efter datidens energikrav renoveres nu op til at kunne modsvare fremtidens skrappe krav omkring:

- Æstetik
- Lave energiomkostninger
- Minimal vedligeholdelse og lave driftsomkostninger
- Sundt indeklima med optimal trivsel

Familien på Møllebakken 27 , 8382 Hinnerup valgte at renovere deres nuværende bolig og dermed bliver på beliggenheden de elsker og et lokalområde de ikke kan leve uden, frem for at sælge og bygge nyt på bar mark. Familien havde samme udfordring som mange danske familier står over for i dag. Op mod 750.000 husstande har i dag et stort behov for både at reducereenergiforbruget samt at renovere den udvendige klimaskærm, tag og facade, til at kunne modstå vejr og vind de næste 30 år.

Et samarbejde mellem tag- og facadefirmaet KOMPROMENT, producenten af varmegenanvendingsanlæg HOVAL, ISOVER der leverer bæredygtige isoleringsløsninger og det lokale byggefirma KLITTE & JENSEN, har skabt det nye renoveringskoncept.

Klitte og Jensen har samtidigt netop færdiggjort en ny facadeuddannelse under samarbejdskonceptet TagProfferne og er dermed 100% godt rustet den nye form for energirenovering.

Konceptet som bringer den ældre villa op i superligaen for succesfulde renoveringer omfatter :

Nyt tegltag, - nyt lysindfald - efterisolering af loftrum - efterisolering af samtlige facader - beklædning af facaderne med eksklusive naturskifre fra Spanien samt et nyt klima- ventilationsanlæg som sikre et sundt og godt indeklima.

Ofte glemmer man under en efterisolering/energirenovering af ældre bygninger, at sikre et helbredsmæssigt sundt indeklima, hvilket efterfølgende kan medføre et indeklima, som er decideret nedbrydende for helbredet. Men i Hinnerup etableres et nyt klimaanlæg. Klimaanlægget monteres direkte uden på den gamle mur i et nyudviklet ventilationssystem.

Direktøren for Klitte og Jensen, Finn Jensen, udtaler :
"Vi tror, at dette renoveringskoncept vil danne præcedens for fremtidens renoveringsopgaver i ældre villakvarterer, og vi er derfor vildt glade for opgaven og for tilliden fra den meget fremtidsorienteret bygherre"

Bygherren kalder sin nye bolig for Hinnerups "Sorte Diamant", og bygherren har selv været en stor drivkraft og medspiller i at opnå det optimale æstetiske udtryk.

Det har her været kombinationen af velkendte byggematerialer, som alle har en levetid på +50 år, kombineret med nye intelligente byggesystemer og byggeteknologi, som er ingredienserne i "fremtidens villa-renovering".

Billeder


Pressekontakt

Kim Kristensen
Salgsdirektør
  +45 23990310

Firma

Komproment ApS
Jellingvej 11
9230 Svenstrup, Danmark

  +45 96 52 07 10

http://www.komproment.dk

Modtag nyheder fra Komproment ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater