Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
13/02-14   -   Pressemeddelelse

Firma lancerer nytænkende forretningskoncept, der tilbyder online sagsstyrings- og deponeringssystem til leverandører og kunder



Mange håndværkere i byggebranchen oplever, at det ofte er svært at få betaling fra deres kunder for et udført arbejde. Det har Dansk Handelsgaranti nu fundet løsningen på.

Danskhandelsgaranti.dk er et deponerings- og sagsstyringssystem for leverandører og kunder i byggebranchen. Konkret betyder det, at det nu er muligt for begge parter, at se al dokumentation for indgåede aftaler, fremsendte faktura og eventuelle ændringer i leverancen, nemt og overskueligt. Derudover kan kunder indbetale depositum og faktura direkte på danskhandelsgaranti.dk. Platformen og systemet bag er udviklet af det digitale bureau Konform A/S, i samarbejde med Dansk Handelsgaranti.

Systemet er juridisk bindende
Det har været vigtigt for Dansk Handelsgaranti, at platformens forskellige features er juridisk bindende, og tilgodeser både leverandør og kunde, således at Dansk Handelsgaranti kan være en attraktiv samarbejdspartner i branchen. Systemet er derfor teknisk forankret, og overholder alle gældende juridiske love. Overordnet har ønsket fra Dansk Handelsgaranti været, at udbyde et produkt der letter arbejdsgangene og -processerne for branchens aktører, og at den umiddelbare fordel ved at benytte Dansk Handelsgaranti er tydelig for både leverandør og kunder, hvilket også skinner igennem på det færdige resultat.
"Vores ønske er at øge gennemsigtigheden mellem kunde og leverandør, og med Dansk Handelsgaranti er det nemt, at dokumentere hvad der er aftalt og hvornår, hvilket vil mindske uenigheder og konflikter. Vi er meget tilfredse med det endelige resultat" udtaler Carsten Skov fra Dansk Handelsgaranti.

Deponering af depositum
Det unikke ved Dansk Handelsgaranti er muligheden for, at kunden kan deponere et depositum, som leverandøren har som sikkerhed, inden et arbejde påbegyndes. Beløbet udbetales først til leverandøren, når kunden har godkendt det endelig arbejde, og leverancen er afsluttet. Alle midler der deponeres hos Dansk Handelsgaranti, henstår som kundens midler, indtil leverandørens faktura er godkendt, hvorefter et beløb svarende til den godkendte faktura, overføres til leverandøren. Alle deponerede beløb er adskilt fra Dansk Handelsgarantis øvrige økonomi, hvilket løbende revideres af selskabets statsautoriserede revisor. Dermed er kundes depositum sikret til enhver tid.
Dansk Handelsgaranti fungerer som et abonnement, hvor leverandøren mod et månedligt gebyr, har mulighed for at oprette leverancer, og sende tilbud samt faktura til kunden, som herefter kan logge ind og godkende disse.
Ved at benytte Dansk Handelsgaranti får både leverandør og kunde adgang til et unikt system, der giver begge parter oversigt over egne leverancer, indgået aftaler, faktura, betalinger mv. og alt gemmes i op til 10 år.

Læs mere om casen her: http://konform.com/dansk-handelsgaranti/

Pressekontakt

Christina Henriksen
Kommunikations-medarbejder
  +45 33 11 05 11

Firma

Konform A/S
Studiestræde 19, 4.sal
1455 København K, Danmark

   33110511

http://www.konform.com

Modtag nyheder fra Konform A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire