Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
30/10-09   -   Pressemeddelelse

Konica Minoltas bizhub PRO 1200-serie sætter nye standarder

bizhub PRO 1200/1200P/1051 leverer en printkvalitet og fleksibilitet, der endnu ikke er set på markedet. Trykkerier, printshops og store in-house trykkerier kan drage fordel af nye screeningteknologier og en høj ydeevne på op til 3 millioner sider om måneden. Takket være innovative teknologier tilbyder den nye serie maksimal ydeevne og efterbehandlingsmuligheder såsom GBC® hulleenhed og en uforlignelig kombination af hæftning og indbinding.

Serien kombinerer mediefleksibilitet og kapacitet med forskellige efterbehandlingsmuligheder. "Med dette system er det lykkedes os at kombinere alle de faktorer, der ligger til grund for bæredygtige økonomiske aktiviteter såsom pålidelighed, hastighed, effektivitet, fleksibilitet og produktivitet. bizhub PRO 1200-serien tilbyder en høj kvalitet og et stort udvalg af efterbehandling til mere end 40 systemkonfigurationer," siger Claus Borvang, salgschef hos Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s. Alle større in-house trykkerier og printshops kan finde den konfiguration, der passer optimalt til deres behov inden for produktion af bøger, flyers, breve, brochurer med mere. Det gælder også for trykkerier, der ønsker at udvide deres forretning og søger en smart løsning til at tilbyde digitaltryk af mindre oplag.

Takket være den innovative billedoverføringsteknologi printes toneren på papiret med langt mindre spredning end før, hvilket giver en stor nøjagtighed. For at øge udskriftskvaliteten på tekst, foto, billeder og andre grafiske elementer indeholder bizhub PRO 1200-serien en forbedret screeningteknologi med en gengivelse på 256 gråtoner. Produktionshastigheden for bizhub PRO 1200 og den rene printerudgave, bizhub PRO 1200P, er på 120 sider/min samt 105 sider/min for bizhub PRO 1051. Kombinationen af kvalitet og hastighed leverer adskillige banebrydende teknologiske løsninger såsom LED-eksponering, der garanterer en opløsning på op til 1200 dpi.

Med bizhub PRO-1200 serien får Konica Minoltas kendte mediefleksibilitet en helt ny dimension. Systemerne er i stand til at behandle alle medier fra 40 og helt op til 350 g/m2 og kan konfigureres helt op til 14.000 ark fra 8 papirmagasiner. Det giver brugerne mulighed for at udvide sortimentet af de trykte produkter, de kan tilbyde kunden. Den store papirkassette PF-703 er udstyret med en vakuumteknologi, der sikrer pålidelig behandling af mange forskellige papirtyper. Den kan også monteres som efterindsættelsesenhed (PI-PFU) til pålidelig håndtering af forskellige fortrykte materialer og indskyder både farveforsider og farveark.

En yderligere force ved serien er den innovative GBC® hulleenhed GP-501, der giver effektiv flerhulning af ark med høj hastighed ved offline spiralindbinding, uden at det påvirker hastigheden. Stanseværktøjerne til de forskellige hultyper kan nemt udskiftes af brugeren. Med Konica Minoltas nye bizhub PRO 1200-serie er det muligt at kombinere fremstillingen af brochurer, limindbinding og hæftning i ét og samme system.

"Ved at implementere det nye sort/hvid system kan brugerne tilbyde kvalitetsprodukter til deres kunder, mens ydeevnen og det effektive workflow muliggør en høj printvolumen. Begge faktorer fører til et øget udbytte," tilføjer Claus Borvang.

For mere information kontakt venligst Claus Borvang, salgschef hos Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s på telefon 72 21 21 21. Se også www.konicaminolta.dk

Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s er en central udbyder af outputløsninger i Danmark. Virksomheden beskæftiger sig primært med salg, service og support af løsninger inden for scan, print, kopi, telefax og digitale produkter. I Danmark har Konica Minolta 250 medarbejdere. Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s er 100 % ejet af Konica Minolta Business Solutions Europe GmbH og er en del af en international koncern, der på verdensplan beskæftiger over 32.000 medarbejdere. Alle andre mærke- og produktnavne kan være registrerede varemærker eller varemærker tilhørende deres respektive ejere og anerkendes hermed.

Relevant information

http://www.konicaminolta.dk


Pressekontakt


Firma

Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s
Lautrupvang 2B
2750 Ballerup, Danmark

  +45 72 21 21 21

http://www.konicaminolta.dk

Modtag nyheder fra Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire