Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
08/12-10   -   Pressemeddelelse

Konica Minolta får ny partner i det midtjyske

Midt Solution A/S bliver ny Konica Minolta Business Partner fra den 1. januar 2011. Som navnet antyder, kommer Midt Solution til at dække det midtjyske fra Kolding i syd til Viborg i nord og slår dørene op i Skanderborg med adm. direktør Søren Johansen og salgsdirektør Kenneth Brandstrup ved roret.

Konica Minoltas adm. direktør Martin Rahbek ser frem til det forestående samarbejde: "Konica Minoltas strategi er at satse på de gode, tætte partnerskaber rundt i landet. Med Midt Solution har vi fundet et seriøst og erfarent team, der kan matche den høje etik og kvalitet, vi kræver af vores partnere. Vi har fuld tillid til, at Midt Solution vil blive en god ambassadør for Konica Minolta, og sammen kan vi skabe gode resultater. Vi forventer os meget af det nye partnerskab og glæder os over, at vi kan styrke vores forretning i det midtjyske."

Den nystartede virksomhed vil blive ledet af to erfarne forretningsmænd. Søren Johansen har 20 års erfaring inden for personaleledelse og -udvikling. Sørens ansvarsområder i Midt Solution vil primært være administration, økonomi og personaleudvikling. Kenneth Brandstrup har mere end 10 års erfaring inden for branchen og distriktet, hvor han har beskæftiget sig med salg samt ledelse af salg og administrativt personale. På partnerkontoret vil Kenneths ansvarsområder være at sikre resultaterne og salgsudviklingen. Sammen får de ansvaret for en række sælgere og en kundekoordinator, der skal være på plads senest 1. februar 2011.

Også Søren Johansen og Kenneth Brandstrup har høje forventninger til samarbejdet: "Vi anser Konica Minolta som værende markedets stærkeste producent inden for løsninger. Med Konica Minoltas høje kvalitet på multifunktionsprodukter og med et tilsvarende bredt sortiment af softwareløsninger, vil vi kunne give vores kunder "value for money," siger Søren Johansen.

Midt Solution vil igennem en unik rådgivning give kunderne fleksible løsninger, som vil være specielt tilpasset de enkeltes behov: "Vi vil tilbyde "skarpe" løsninger til det private erhvervsliv, lige fra den mindre håndværksmester til den store produktionsvirksomhed. Intet er for småt - intet er for stort! Vores mål med Midt Solution er at skabe "Verdens bedste arbejdsplads" for vores medarbejdere samt være en stærk samarbejdspartner for det midtjyske erhvervsliv. Vi glæder os til at komme på besøg," slutter Kenneth Brandstrup.

For mere information kontakt venligst Martin Rahbek, adm. direktør hos Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s på telefon 72 21 21 21. Se også www.konicaminolta.dk

Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s er en central udbyder af outputløsninger i Danmark. Virksomheden beskæftiger sig primært med salg, service og support af løsninger inden for scan, print, kopi, telefax og digitale produkter. I Danmark har Konica Minolta 250 medarbejdere. Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s er 100 % ejet af Konica Minolta Business Solutions Europe GmbH og er en del af en international koncern, der på verdensplan beskæftiger over 32.000 medarbejdere. Alle andre mærke- og produktnavne kan være registrerede varemærker eller varemærker tilhørende deres respektive ejere og anerkendes hermed.

Relevant information

http://www.konicaminolta.dk


Pressekontakt


Firma

Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s
Lautrupvang 2B
2750 Ballerup, Danmark

  +45 72 21 21 21

http://www.konicaminolta.dk

Modtag nyheder fra Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire