Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
02/03-11   -   Pressemeddelelse

Konica Minoltas multifunktionsprintere modtager pris for effektivitet og præstation

En fremragende præstation, stærke funktioner, konkurrencedygtige priser samt modulærer efterbehandlingsfunktioner og brugervenlighed gør Konica Minoltas sort/hvid multifunktions- printere (MFP) til vindere af BLI's (Buyers Laboratory Inc) 'Pick award'. bizhub 223 og 423 modtog hver en 'Pick of the Year' pris, mens bizhub 363 modtog prisen 'Outstanding Achievement' for at være særligt energieffektiv. For nylig blev hele Konica Minoltas produktlinje hædret med prisen 'Line of the Year' fra det uafhængige testlaboratorium.

"Det er med stolthed, at vi modtager de nye priser fra BLI. Vores multifunktionsprintere (MFP) leverer rigtigt gode resultater til ethvert kontormiljø takket være deres pålidelighed, høje produktivitet og flotte printkvalitet, og det bliver nu præmieret," siger Mogens Kallesø, produktchef hos Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s.

Konica Minoltas bizhub 363 har et meget lavt energiforbrug både i drift og i stilstand. Det er grunden til, at testpanelet hos BLI overrakte den MFP-prisen 'Outstanding Achievement' for at være meget energieffektiv i kategorien A3. Opvarmningstiden var den hurtigste blandt alle de modeller, der blev testet i stilstand, uanset om MFP'en var i energispare- eller dvaletilstand. Takket være et lavt energiforbrug er MFP'ens forventede årlige energiomkostninger et af de laveste blandt de konkurrerende produkter. Den anslåede energibesparelse er 57 % i forhold til gennemsnittet af de produkter, BLI testede.

bizhub 223 og 423 fik topscore i forbindelse med BLI's 'Pick of the Year' priser: bizhub 223 modtog prisen for at være en 'Enestående 21-30 sider/min. sort/hvid MFP' - bizhub 423 for at være en 'Enestående 41-50 sider/min. sort/hvid MFP'. Stor produktivitet er en af forcerne ved disse MFP'ere. De præsterede da også over gennemsnittet i BLI's 'real-world job stream tests', der afspejler de forskellige opgaver, der kan være på et kontor. De to MFP'eres produktivitet blev målt til at levere mellem 'god' til 'fremragende' ved enkeltsidet eller dobbeltsidet udskrivning - dette er udslagsgivende, da brugerne ofte forsøger at reducere deres driftsomkostninger og forbedre deres miljøvenlighed.

'Pick'-priserne gives to gange om året. Testpanelet vurderer pålidelighed i forhold til den service og forebyggende vedligeholdelse MFP'en kræver. Evalueringen omfatter en vurdering af kopi- og printkvalitet, produktivitet, brugervenlighed og økonomi, såvel som tovejs kommunikationen imellem brugeren og MFP'en, administrationsprogrammer, printerdrivere, multitasking og scanningsløsninger. Som en del af BLI's miljøtest måles MFP'ens energiforbrug i alle driftstilstande såvel som energispare- og dvaletilstand. Rapporterne omfatter også et forventet energiforbrug og omkostninger baseret på et repræsentativt udsnit af printjobs for hvert produktsegment.

"Vi ved, at vi tilbyder vores kunder MFP'ere med en høj pålidelighed, produktivitet, billedkvalitet, brugervenlighed og miljøvenlighed. Det er nu også blevet bekræftet af BLI, og det betyder selvfølgelig meget for os at modtage BLI's 'Pick'-priser samt prisen 'Outstanding Achievement'," tilføjer Mogens Kallesø.

For mere information kontakt venligst Mogens Kallesø, produktchef hos Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s på telefon 72 21 21 21. Se også www.konicaminolta.dk.

BLI er Amerikas førende, uafhængige testlaboratorium for multifunktionsprodukter. De udgiver omfattende laboratorietestrapporter om multifunktionsprodukter, hver især baseret på måneders skrappe, praktiske afprøvninger.

Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s er en central udbyder af outputløsninger i Danmark. Virksomheden beskæftiger sig primært med salg, service og support af løsninger inden for scan, print, kopi, telefax og digitale produkter. I Danmark har Konica Minolta 250 medarbejdere. Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s er 100 % ejet af Konica Minolta Business Solutions Europe GmbH og er en del af en international koncern, der på verdensplan beskæftiger over 32.000 medarbejdere. Alle andre mærke- og produktnavne kan være registrerede varemærker eller varemærker tilhørende deres respektive ejere og anerkendes hermed.

Relevant information

http://www.konicaminolta.dk


Pressekontakt


Firma

Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s
Lautrupvang 2B
2750 Ballerup, Danmark

  +45 72 21 21 21

http://www.konicaminolta.dk

Modtag nyheder fra Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire