Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
13/04-11   -   Pressemeddelelse

bizhub 552/652 - sort/hvid multifunktionsprintere med farvescanner

bizhub 552 og bizhub 652 henvender sig til virksomheder, der er på jagt efter multifunktionsprintere (MFP), som leverer hurtig udskrivning af store oplag i sort/hvid, fax, kopiering og samtidig tilbyder omfattende farvescanningsfunktioner. Kombineret med Konica Minoltas bEST (bizhub Extended Solution Technology) sørger den nye serie for, at brugerne sparer tid og reducerer omkostninger for afdelinger i stort set alle former for virksomheder. I økonomiafdelingen kan de nye MFP'ere f.eks. nemt integreres i et workflow til fakturascanning i farver og printe rapporter og statistikker i sort/hvid.

"bizhub 552/652 afrunder vores produktsortiment inden for sort/hvid og tilgodeser det voksende behov for datafangst med farvescanning," siger Mogens Kallesø, produktchef hos Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s. "Som et supplement til den prisvindende bizhub 423 serie, dækker de nye MFP'ere behovet for højere hastighed og volumen i office segmentet."
bizhub 552/652 deler teknologi med de to farve MFP'ere bizhub C552/C652, hvilket gør det enklere for brugere i blandede miljøer, da maskinerne betjeningsmæssigt er ens.

MFP'erne kombinerer hurtige og effektive farvescanningsfunktioner på op til 78 originaler per minut med udskrivning i sort/hvid på 55 sider/min. (bizhub 552) eller 65 sider/min. (bizhub 652). De er perfekte til at forbedre den eksisterende maskinpark - enten som en central enhed til flere arbejdsgrupper eller til in-house trykkerier, der har behov for farvescanning.

Professionelle efterbehandlingsmuligheder gør det muligt at producere en lang række forskellige dokumenter - bl.a. print af brochurer på helt op til 80 sider med indskydning af farveomslag. bizhub 552/652 klarer en papirkapacitet på helt op til 6.650 ark. Papirformater går fra A6 til A3+, og papirvægten går helt op til 300 g/m2. Op til seks papirmagasiner dækker de behov, forskellige arbejdsgrupper måtte have.

Konica Minoltas softwareløsninger gør MFP'erne til ideelle værktøjer til dokumentfangst og distribution, hvilket sparer brugeren tid og reducerer de samlede omkostninger. bizhub 552/652 er udstyret med Konica Minoltas bEST, der leverer en gateway til udvidet dokumentfangst og distributionsmuligheder. En række applikationer er integreret i MFP'ernes panel og leverer forbedrede funktioner såsom pull printing, dokumentlevering og -deling samt farvescanning. F.eks. kan brugeren med bEST Personal Copy scanne sine dokumenter på bizhub 552/652 og straks sende og printe dem på en farveenhed i samme netværk.

De nye MFP'ere indeholder utallige energibesparende funktioner og er certificeret i henhold til Energy Star og det skrappe tyske energimærke Der Blaue Engel. Selv med ekstraudstyr som f.eks. efterbehandling har begge produkter et ekstremt lavt energiforbrug, hvilket både gør dem miljøvenlige og medfører lavere driftsomkostninger. En af de vigtigste faktorer for den miljøvenlige drift er Konica Minoltas unikke Simitri HD-polymeriseret toner: Med et lavere smeltepunkt kræves kortere opvarmningstid, hvilket reducerer energiforbruget. Desuden er bizhub 552/652 udstyret med induktionsvarme, der giver en hurtig opvarmningstid og sparer på energien.

"bizhub 552/652 opfylder behovet for forskellige in- og output-egenskaber inden for mange forskellige forretningsområder inklusive ordrebehandling, logistik, styring og meget andet," tilføjer Mogens Kallesø.

For mere information kontakt venligst Mogens Kallesø, produktchef hos Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s på telefon 72 21 21 21. Se også www.konicaminolta.dk.

Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s er en central udbyder af outputløsninger i Danmark. Virksomheden beskæftiger sig primært med salg, service og support af løsninger inden for scan, print, kopi, telefax og digitale produkter. I Danmark har Konica Minolta 250 medarbejdere. Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s er 100 % ejet af Konica Minolta Business Solutions Europe GmbH og er en del af en international koncern, der på verdensplan beskæftiger over 32.000 medarbejdere. Alle andre mærke- og produktnavne kan være registrerede varemærker eller varemærker tilhørende deres respektive ejere og anerkendes hermed.

Relevant information

http://www.konicaminolta.dk


Pressekontakt


Firma

Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s
Lautrupvang 2B
2750 Ballerup, Danmark

  +45 72 21 21 21

http://www.konicaminolta.dk

Modtag nyheder fra Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire