Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/10-11   -   Pressemeddelelse

Enestående print- og scanningshastigheder sikrer Konica Minolta BLI-priser

Konica Minoltas bizhub 652 og bizhub 552 har modtaget Pick-awards fra det uafhængige testlaboratorium Buyers Laboratory Inc.'s (BLI) for deres enestående printhastighed. bizhub 652 indtager en førende plads blandt A3 sort/hvid multifunktionsprintere (MFP) med en printhastighed på mellem 61 og 70 sider per minut, bizhub 552 for sin hastighed på 51 til 60 sider per minut. BLI fremhæver samtidig MFP'ernes scanningshastighed i både sort/hvid og farve.

De to sort/hvid maskiner byder desuden på omfattende farvescanningsfunktioner og professionelle efterbehandlingsmuligheder såsom brochurefremstilling, z-falsning samt indsættelse af fortrykte sider og ark - f.eks. i farver. Dette gør bizhub 552/652 til ideelle maskiner til produktion af en lang række forskellige dokumenter. De to MFP'er kan udstyres med op til seks papirkassetter til forskellige medietyper og størrelser, der kan variere fra A6 til A3+ og håndtere papirvægt op til 300 g/m2.

"bizhub 552/652 blev udviklet med det formål at tilbyde høj kvalitet i sort/hvid og samtidig være økonomiske i drift. MFP'ernes support af en række applikationer kombineret med de alsidige scannere, gør det muligt at etablere et effektivt farve-workflow. BLI har fremhævet netop disse funktioner, men har også udpeget dem til at være enestående inden for deres kategori," fortæller Mogens Kallesø, produktchef hos Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s.

bizhub 552/652 er udstyret med en farvescanner, der scanner op til 78 originaler i minuttet og tilbyder OpenAPI og bizhub Extended Solution Technology (bEST). OpenAPI gør det muligt at afvikle skræddersyede applikationer direkte fra MFP'ens berøringsfølsomme skærm, og bEST leverer en gateway til udvidet dokumentfangst og distributionsmuligheder, der gør disse MFP'er til det ideelle værktøj til miljøer med mange dokumenter. bizhub 552/652 er udstyret med Konica Minoltas mange sikkerhedsstandarder og er certificerede iht. ISO 15408 EAL3, også kendt som Common Criteria. Begge maskiner anvender Konica Minoltas Simitri HD toner, der kombinerer høj kvalitet med et lavt energiforbrug. Den unikke indbyggede Emperon print controller understøtter PCL, Postscript, PDF samt XPS og har prisvindende funktioner såsom en printdriver, hvor brugerne individuelt kan kombinere deres ofte benyttede funktioner. Dette giver dem mulighed for at foretage alle indstillinger på én og samme skærm samt "Se udskrift" af XPS-filer.

"Ud over at gennemprøve og teste de funktioner som vi forventer, at Konica Minolta kan levere, er der en høj scanningshastighed i både farve og sort/hvid, brugervenligheden er enestående fra driverne og rigtig god fra brugergrænsefladen, hvilket gør bizhub 552/652 ideelle til virksomheder, der har et middel eller højt behov for at scanne og printe," siger George Mikolay, Senior Product Editor, A3/Copier MFPs hos BLI.

"Der er en hård konkurrence på printmarkedet i dag, så det er en stor bedrift, at vores MFP'er vinder denne pris," slutter Mogens Kallesø.

For mere information kontakt venligst Mogens Kallesø, produktchef hos Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s på telefon 72 21 21 21. Se også www.konicaminolta.dk.

BLI er Amerikas førende, uafhængige testlaboratorium for multifunktionsprodukter. De udgiver omfattende laboratorietestrapporter om multifunktionsprodukter, hver især baseret på måneders skrappe, praktiske afprøvninger.

Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s er en central udbyder af outputløsninger i Danmark. Virksomheden beskæftiger sig primært med salg, service og support af løsninger inden for scan, print, kopi, telefax og digitale produkter. I Danmark har Konica Minolta 250 medarbejdere. Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s er 100 % ejet af Konica Minolta Business Solutions Europe GmbH og er en del af en international koncern, der på verdensplan beskæftiger over 32.000 medarbejdere. Alle andre mærke- og produktnavne kan være registrerede varemærker eller varemærker tilhørende deres respektive ejere og anerkendes hermed.


Relevant information

http://www.konicaminolta.dk


Pressekontakt


Firma

Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s
Lautrupvang 2B
2750 Ballerup, Danmark

  +45 72 21 21 21

http://www.konicaminolta.dk

Modtag nyheder fra Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire