Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
18/04-12   -   Pressemeddelelse

Konica Minolta styrker kundernes printforretning på drupa

Kunden er i centrum, når Konica Minolta lancerer sin nye type rådgivning, der har fokus på forretningsudvikling under navnet Digital 1234 på drupa 2012. Derudover vil Konica Minolta vise, at de som et led i at støtte kunderne og deres behov nu også kan tilbyde "software som en service" gennem host-baserede systemer som f.eks. det nye Printgroove JT Web 5 GO.

Kvalitet, pris og service er ikke længere en garanti for, at forretningen kører for trykkerierne. Men hvilke strategier skal man lægge for at opnå vækst? Det er disse udfordringer trykkerierne og printudbydere står over for, og Konica Minolta står derfor klar på drupa med en kundeorienteret forretningsstrategi, der indeholder forskellige koncepter inden for rådgivning og service.

Konica Minolta har derfor bl.a. udviklet forretningsudviklingsprogrammet Digital 1234. Trykkerierne får igennem fire trin svar på, hvorfor de skal investere i de nye muligheder, hvordan de får det tilpasset til deres eksisterende forretning, og hvilke skridt de skal tage for at få det inkorporeret. Samtidig kan de høre om andre, der har taget den nye forretningsmodel til sig.

"Ud over vores forskellige typer rådgivning er vores softwareløsninger såsom Web-2-Print en perfekt katalysator til at udvikle forretningen. Op imod 34 % af vores kunder tilkendegiver at have en hensigt om at investere i denne form for løsninger," siger Olaf Lorenz fra Konica Minolta Business Solutions Europe.

På baggrund af denne efterspørgsel vil Konica Minolta præsentere sin femte udgave af Printgroove JT Web Suite. Suiten består af de to fleksible software moduler Printgroove JT Web 5 og Printgroove JT Man 5. Den nye version giver kunderne omfattende 'make ready'-, Web-2-Print- og effektive printstyrings-funktionaliteter. Desuden vil et nyt host-baseret system, Printgroove JT Web 5 GO, blive introduceret.

Den forbedrede version er nemmere at anvende for slutbrugerne og øger fleksibiliteten og effektiviteten for administratorerne ved at gøre det muligt at analysere printprocessen i detaljer og forbedre planlægningen af produktionen. Nye produktegenskaber og ekstra moduler, såsom en funktion, der udfører et 'pre-flight' tjek af dokumenterne, en forbedret prisberegner, et multishop-system samt mulighed for onlinebetaling via Ogone, giver yderligere support til printudbyderne.

Fordi Konica Minolta tilbyder Printgroove JT Web 5 GO som en service/hoster, kan det åbne for nye forretningsmuligheder for mindre printudbydere, der ikke har tid og personale til selv at opbygge en Web-2-Print løsning.Printgroove JT Web 5 GO har de samme funktioner som Printgroove JT Web 5 og tilbyder printudbydere høj brugervenlighed via det intuitive brugerinterface og fleksibilitet via individuel tilpasning. Et enkelt, hurtigt og billigt set-up samt et attraktivt månedligt abonnement gør Printgroove JT Web 5 GO særligt interessant for mindre virksomheder.

Her kan du møde Konica Minolta på drupa 2012:
Stand: B78, hal 8B
Sted: Düsseldorf Fairgrounds, Tyskland
Dato: 3. til 16. maj 2012

For mere information kontakt venligst Jens Groth, produktchef hos Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s på telefon 72 21 21 21. Se også www.konicaminolta.dk.

Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s er en central udbyder af outputløsninger i Danmark. Virksomheden beskæftiger sig primært med salg, service og support af løsninger inden for scan, print, kopi, telefax og digitale produkter. I Danmark har Konica Minolta 250 medarbejdere. Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s er 100 % ejet af Konica Minolta Business Solutions Europe GmbH og er en del af en international koncern, der på verdensplan beskæftiger over 35.000 medarbejdere. Alle andre mærke- og produktnavne kan være registrerede varemærker eller varemærker tilhørende deres respektive ejere og anerkendes hermed.


Relevant information

http://www.konicaminolta.dk


Pressekontakt


Firma

Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s
Lautrupvang 2B
2750 Ballerup, Danmark

  +45 72 21 21 21

http://www.konicaminolta.dk

Modtag nyheder fra Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire