Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
24/04-12   -   Pressemeddelelse

Konica Minolta præsenterer inkjet-baseret digital trykmaskine på drupa

- samt tre nye produktionssystemer

På drupa bliver sløret løftet for en prototype på "KM1" - Konica Minoltas første inkjet-baserede digitale trykmaskine, udviklet til trykkerierne. De besøgende får også en forsmag på tre kommende digitale produktionssystemer. Fælles for disse er deres høje ydevene samt en økonomisk printproduktion og en høj trykkvalitet. Målet med de nye maskiner er at styrke kundens forretning.

KM1 er målrettet trykkerierne og skal støtte dem i at producere de opgaver, der ikke egner sig til offsettryk - f.eks. pga. små oplag, stramme deadlines samt hvis kunden ønsker at benytte sig af variable dataprint: "KM1 er udviklet i et samarbejde mellem Komori og Konica Minolta. Ved at kombinere de unikke teknologier i begge selskaber, har vi været i stand til at skabe et produkt med enestående egenskaber, der opfylder kundernes krav og kan appellere til fremtidens printindustri," siger Olaf Lorenz fra Konica Minolta Business Solutions Europe. KM1 håndterer formater op til B2 med en hastighed på 3300 sider i timen. Takket være en høj opløsning på 1200 x 1200 dpi leverer KM1 en fremragende trykkvalitet.

Derudover vil Konica Minolta give en forsmag på to nye produktionssystemer til sort/hvid produktion, bizhub PRESS 1052 og 1250. Også et nyt flagskib blandt farveproduktionssystemerne, bizhub PRESS C1100, er under opsejling og vil blive vist frem på drupa.

Trykkerier såvel som in-house trykkerier vil få glæde af bizhub PRESS 1052/1250, der har en høj ydeevne, leverer en flot sort/hvid kvalitet og er meget pålidelige selv ved meget store produktioner - faktorer der alle sammen fører til en højere produktivitet og en øget kundetilfredshed. Begge produktionssystemer er ideelle til de trykkerier, der ønsker at udvide deres forretningsmuligheder ved også at kunne tilbyde deres kunder digitaltryk i sort/hvid. Med mulighed for "˜print on demand,' "˜variabel data print' og individualiserede tryksager kan der spares tid, arbejdskraft, omkostninger og lagerplads. Produktionssystemerne bliver lanceret i løbet af 2012.

Selvom Konica Minolta først lancerer bizhub PRESS C1100 næste år, kan de besøgende få en introduktion til det nye farve produktionssystem, der leverer en fremragende farvekvalitet. Ved at investere i dette produktionssystem kan trykkerier, in-house trykkerier og de mange printshops imødekomme stramme deadlines: bizhub PRESS C1100 kræver ikke uddannede operatører men har et digitalt workflow, der gør det muligt at foretage ændringer i sidste øjeblik. Samtidig kan produktionssystemet håndtere web-to-print job, variabel data print og omkostningseffektiv inline-efterbehandling - faktorer der maksimerer fleksibiliteten og produktiviteten i ethvert produktionsmiljø. Den hurtigere ekspeditionstid og de lavere omkostninger til arbejdslønninger er med til at sikre en større indtjening.

Med de mange unikke egenskaber og muligheder kan trykkerne opfylde de mest forskelligartede forespørgsler fra kunderne. De robuste funktioner samt en billedkvalitet på niveau med offsettryk baner vejen til digital trykproduktion og gør det nemt for trykkerierne at inkorporere digitale tryk i deres forretning. Dette understøtter trykkerierne i at holde deres position på et konkurrencepræget marked.

Her kan du møde Konica Minolta på drupa 2012:
Stand: B78, hal 8B
Sted: Düsseldorf Fairgrounds, Tyskland
Dato: 3. til 16. maj 2012

For mere information kontakt venligst Allan Harder, produktchef hos Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s på telefon 72 21 21 21. Se også www.konicaminolta.dk.

Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s er en central udbyder af outputløsninger i Danmark. Virksomheden beskæftiger sig primært med salg, service og support af løsninger inden for scan, print, kopi, telefax og digitale produkter. I Danmark har Konica Minolta 250 medarbejdere. Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s er 100 % ejet af Konica Minolta Business Solutions Europe GmbH og er en del af en international koncern, der på verdensplan beskæftiger over 35.000 medarbejdere. Alle andre mærke- og produktnavne kan være registrerede varemærker eller varemærker tilhørende deres respektive ejere og anerkendes hermed.


Relevant information

http://www.konicaminolta.dk


Pressekontakt


Firma

Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s
Lautrupvang 2B
2750 Ballerup, Danmark

  +45 72 21 21 21

http://www.konicaminolta.dk

Modtag nyheder fra Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire