Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/08-13   -   Pressemeddelelse

Konica Minolta: Første laserbaserede multifunktionsprinter belønnet med Der Blaue Engel

Med nye CSR-resultater øger Konica Minolta sin førerposition i branchen inden for miljøbevidsthed og bæredygtighed. Ud over at have fået den nye miljøcertificering Der Blaue Engel har Konica Minoltas produkter opnået "Guld"-status for at have opfyldt de strenge krav i henhold til miljømærkningsstandarden EPEAT.

Konica Minoltas systemer er de første laserbaserede multifunktionsprintere på markedet, som har opnået Blue Angel Mark-certificering, og fortsætter dermed sin imponerende succeshistorie. Allerede i 1992 opnåede Konica Minolta Der Blaue Engel-certificering for sine kopimaskiner. Derudover har EPEAT, den højeste globale miljøstandard for miljøvenlig elektronik, føjet 14 Konica Minolta bizhub multifunktionsprintere til sit produktregister for Nordamerika, hvilket giver "Guld"-status.

Tyske Blaue Engel er en af verdens mest anerkendte miljøcertificeringer, som gør det lettere at foretage miljøbevidste indkøb. Certificeringen tildeles kun produkter og tjenesteydelser, som, alt taget i betragtning, gavner miljøet væsentligt og samtidig opfylder høje standarder for servicevenlighed, sundhed og arbejdssikkerhed. Dette sikres af det uafhængige organ Environmental Label Jury, det tyske miljøministerium samt RAL gGmbH.

De nyligt reviderede Blaue Engel-kriterier (RAL-UZ 171) omfatter ændringer af flere parametre, f.eks. en ny testværdi for fine og ultrafine partikler (UFP'er) for enheder under 250 liter, skærpelse af kravene til energiberegning og lavere grænseværdier for energiforbrug samt en ændring af grænseværdien for dvaletilstand. Konica Minoltas multifunktionsprintere bizhub C224e, C284e, C364e, C454e og C554e opfylder alle de høje standarder i henhold til den nye Blaue Engel RAL-UZ 171 og er således de første laserbaserede multifunktionsprintere på markedet, som modtager denne prestigefyldte miljøcertificering.

Det amerikanske miljøprogram EPEAT (Electronic Products Environmental Assessment Tool) informerer virksomheder, regeringer og forbrugere om elektroniske produkters miljøpåvirkning og rådgiver om køb af miljøvenlige produkter. EPEAT vurderer produkternes samlede livscyklus fra fremstilling til bortskaffelse. For at blive optaget i EPEAT's register skal kopi- og scanningsudstyr opfylde mindst 33 miljøstandarder. Produkterne kan opnå en højere klassifikation, hvis de opfylder yderligere valgfrie kriterier, og antallet af valgfrie kriterier afgør så, om produktet opnår bronze-, sølv- eller guldklassifikation. Med tilføjelsen af de 14 Konica Minolta bizhub multifunktionsprintere til EPEAT's produktregister - alle med guldstatus - har samtlige Konica Minoltas enheder i EPEAT-registret nu opnået sølvklassifikation eller højere.

"Vi er utrolig stolte over disse flotte anerkendelser, som blot er endnu et vidnesbyrd om vores fokus på at opnå de højeste CSR-standarder," udtaler John Smed, QHSE og uddannelseschef hos Konica Minolta Denmark. "Og hvad der er allervigtigst for os, så bekræfter disse prestigefyldte certificeringer over for vores kunder, at de med vores produkter får "det bedste af det bedste" - også rent miljømæssigt." Helt i tråd med virksomhedens ledelsesfilosofi om "The Creation of New Value" har Konica Minolta det erklærede mål at udføre alle sine aktiviteter i størst mulig harmoni med det omgivende samfund og miljøet. I forhold til sidstnævnte har Konica Minolta ikke blot defineret en række ambitiøse miljømål i sin Eco Vision 2050, men også inddelt målene i mere håndgribelige målsætninger i sin mellemlange miljøplan 2015, som dækker over flere områder, f.eks. tiltag for at reducere den globale opvarmning, understøtte genbrug i samfundet, mindske risikoen for brug af kemikalier samt hjælpe med at bevare og genoprette planetens biologiske mangfoldighed.

Konica Minolta modtog for nylig prisen RobecoSAM Gold Class Award og er dermed den førende leverandør blandt multifunktionsprinter-producenter i forhold til bæredygtighed. Virksomheden er for 10. år i træk med på FTSE4Good Global Index, som udarbejdes af FTSE Group*, London-børsens (FTSE) datterselskab, og som er en af de bedst kendte indikatorer i verden for en virksomheders socialt ansvarlige investeringspolitik (SRI**).

Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s er en central udbyder af outputløsninger i Danmark. Virksomheden beskæftiger sig primært med salg, service og support af løsninger inden for scan, print, kopi, telefax og digitale produkter. I Danmark har Konica Minolta 230 medarbejdere. Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s er 100 % ejet af Konica Minolta Business Solutions Europe GmbH og er en del af en international koncern, der på verdensplan beskæftiger over 35.000 medarbejdere. Alle andre mærke- og produktnavne kan være registrerede varemærker eller varemærker tilhørende deres respektive ejere og anerkendes hermed.

Yderligere oplysninger om Konica Minolta kan fås på www.konicaminolta.dk.

Produktbilleder kan findes på www.konicaminolta-images.eu.

Termer og produktnavne kan være varemærker eller registrerede varemærker tilhørende deres respektive ejere og anerkendes hermed.

Kontakt Konica Minolta

John Smed
QHSE og uddannelseschef
Telefon: 7221 2635

Mogens Kallesø
Produktchef
Telefon: 7221 2234

Relevant information

http://www.konicaminolta.dk


Pressekontakt


Firma

Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s
Lautrupvang 2B
2750 Ballerup, Danmark

  +45 72 21 21 21

http://www.konicaminolta.dk

Modtag nyheder fra Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire